KARTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kartologi befinder Støvsamlingen sig i selve tårnet, som Stradamos er kendt for.
Oplevelsen af Støvsamlingen
Støvsamlingen består af utallige små gange, hvor der er støvede, gamle skrifter overalt. Det er svært at bevæge sig rundt, og mange steder er det ikke muligt, at to personer går forbi hinanden, fordi der er så snævert. I bekymring for, at det stærkt brandfarlige bibliotek går op i flammer, er det forbudt at medbringe ild, så al belysning kommer fra selvlysende svampe eller glas med ildfluer.
KONSULOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk konsulogi beskriver en teori, at Støvsamlingens mange skriftkilder fortsat rummer uopdagede hemmeligheder, da der stadigt ikke eksisterer en komplet oversigt over alt, hvad biblioteket indeholder.
KRONOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kronologi blev magasinet oprettet i år 445 FNFT (under Gnistens Inddæmning). Samlingen opstod fordi tekster fra flere steder i Fladlandet blev samlet og stuvet sammen i en gammel ruin (senere kaldet Stradamos) for at undgå, at de gik tabt i krigens mørke. I november år 289 FNFT (under Accalias Århundrede) havde der været sorteret og ryddet en del ud i samlingen, for at gøre klar til at åbne Stradamos som Akademi, men størstedelen endte med at forblive i tårnet, tætpakket fra gulv til loft, dækket af støv.
Kronologisk diskussion
Der er en teori, der nævner muligheden for at der kunne have været dokumenter fra før Gnistens Inddæmning, da tårnet er ældre, men det har været svært at afklare.
Find artiklen i Fladlandets Egnsværk Bog IV i Biblioteket.