Sydlenet

KARTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kartologi befinder Sydlenet sig i den sydøstlige del af Fladlandet. Lenet grænser op til Bakkedalen, Tågedalen og Svartunil, samt vildegnene Endiktes Have, Stenkronen og Tågelandet. Sydlenet består af 11 Herreder.

Sydlenet er betegnet som en mellemegn.

Natur

Området er dækket af græsland, klippegrund, skovland og ødemark. Det varmeste Len i Fladlandet er rigt på druer, oliven og citrusfrugter, som appelsin, citron, vindruer og oliventræer. Der er bløde bakker og store sletter afbrudt af mindre lunde med oliventræer, citrustræer og andre vækster, der foretrækker milde vinde. Sydligst er der også palmer.

Byer

Lenet indeholder staderne Gildar og Zantarg, samt Lensstaden Khedroz.

Seværdigheder

Lenet indeholder følgende steder, der er betegnet som seværdigheder: fyrtårnet Obsidiatårnet.

Strækninger

Lenet indeholder Ambrosialøbet, Bagvejen, Guldvenen, Gyldenvej, Herovejen, Ræveguldranden, Solkilderne, Støvsporet, Svartstrømningerne og Vidarfloden.

Områdefortællinger

Lenet indeholder ikke kendte områdefortællinger.

Landmasser

Lenet indeholder ikke kendte landmasser.

Landskaber

Lenet indeholder Blodbjergene, Fakkeltinderne, Galingen, Hymnesøerne, Kadaverstrækket, Khedrozsøen, Lagozsøen, Rubiajordene, Simuria, Stymphalerne, Tåbetakkerne, Tågespejlet og Vindharpehøjene.

Landmærker

Lenet indeholder ikke kendte landmærker.

ARISTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk Aristologi er Lensejeren af Sydlenet Slægten Falkhion.

CELESTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk Celestologi bliver der i Lenet praktiseret følgende Religioner: EVEAtroen.

Særligt udbredte favoriseringer er Extaziatroen og Archimedestroen.

Helligdomme

Lenet indeholder følgende kendte Helligdomme: Sydlenets Tempel.

Guddomme

Lenet er velsignet med tilstedeværelse af følgende Guddomme:

Extazia, Vartigan, Eurika og Archimedes, der er dominatorer.

KONSULOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk konsulogi er befolkningen kendt for at være iltre og leve i nuet. De lokale er omstillingsparate og foranderlige i deres udtryk. De kan være meget spontane og er notorisk dårlige til at følge tidsplaner eller møde op på aftalte tidspunkter.

Kendetegnende hverv

Vinbonde, fældemager, arkitekt.

Kulturer i egnen

Ingen.

ENTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk entologi bliver der i Lenet praktiseret følgende afdyrkelser: Gammeltroen.

Entiteter

Lenet indeholder ikke tilstedeværelsen af entiteter.

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi blev Sydlenet etableret omkring år 900 FNFT (under Dødshøsten), som én samlet egn med navnet Sønderhaven (bestående af den sydlige halvdel af det, der senere blev Sydlenet). Navnet Sønderhaven kom fra, at området befandt sig syd for Folkaættens område, og generelt var så pænt, at det nærmest mindede om en have. Omkring år 480 FNFT (under Standhaftighedens Skjolde) var området blevet indtaget af Den Avillionske Koloniseringsstyrke som valgte at tilknytte en del af Tågebæltet til egnen. I år 475 FNFT blev egnen omdøbt til at hedde Sydegnen, fordi det var den sydligste del af Den Avillionske Storkoloni. Sønderhaven blev dermed en forældning af Sydegnen. I år 337 FNFT (under Håbets Støbeform) blev egnen mindre, da en del af den sank under Tågespejlets overflade, grundet aktiviteter i Firkløveret. I september år 289 FNFT, ved nyetableringen af Fladlandet, blev Sydegnen omdøbt til at hedde Sydlenet for at understøtte anvendelsen af ordet Len, samt slå fast at egnen er en sydlig del af Fladlandet. Sydegnen blev dermed en forældning af Sydlenet. Samtidigt blev en del af Sydlenet adskilt og i stedet tilknyttet Bakkedalen.