KARTOLOGISK SKILDRING
Tågedalen befinder sig i den sydlige del af Fladlandet. Lenet grænser op til Lenene Bakkedalen, Firkløveret, Morænen og Sydlenet, samt vildegnen Tågelandet. Lenet Tågedalen består af 11 Herreder.
Indenfor Fladlandsk kartologi er Tågedalen betegnet som en mellemegn.
Terræn og natur
Terrænet er græsland, klippegrund, skovland og vandområde. Lenet er dækket af en tåge, der kommer ned fra vildegnen Tågelandet, og det er kun sjældent, at der er klart vejr. Lenet bærer præg af meget store højdeforskelle, og når folk bevæger sig op over tågen, kan de ikke se, hvad der foregår under dem, men til gengæld nyde en bjergtagende flot udsigt. I nogle områder ligger tågen som et tæppe over landskabet, mens den andre gange er så tyk, at det er usikkert at gå uden for stierne.
Landmærker
Lenet indeholder søen Tågespejlet.
Områdefortællinger
Lenet indeholder ingen områdefortællinger.
Strækninger
Lenet indeholder ingen strækninger.
Byer
Lenet indeholder staden Salzerne, samt Lensstaden Luzerne.
Seværdigheder
Lenet indeholder følgende steder, der er betegnet som seværdigheder: Akademiet Laivo.
ARISTOLOGISK SKILDRING
Lensejeren af Tågedalen er Slægten Liopantra.
CELESTOLOGISK SKILDRING
I Lenet bliver følgende Religioner praktiseret: EVEAtroen.
Særligt udbredte favoriseringer er Archimedestroen og Vartigantroen.
Helligdomme
Lenet indeholder følgende kendte Helligdomme: Tågedalens Tempel.
Guddomme
Lenet er velsignet med tilstedeværelse af følgende Guddomme:
Extazia, Vartigan, Eurika og Archimedes, der er dominatorer.
KONSULOGISK SKILDRING
Befolkningen er kendt for at være gode til at bevæge sig omkring, selvom de lokale har svært ved at se. De er dog både gode til at føle og lytte sig frem, samt til at lære stierne udenad. Der bliver i Fladlandet ofte sagt om folk fra Tågedalen, at de ikke ville opdage, hvis de blev blinde, fordi de er så gode til at manøvrere i dårlig sigtbarhed. Ironisk nok har det lokket mange blinde Fladlændinge til Tågedalen, der har fundet stor anerkendelse i at lære seende mennesker at befærde sig i tågen. Det bliver i Tågedalen set som en uskik at nægte nogen adgang til sit hjem, når tågen kommer.
Beskæftigelser
Tågevejviser, bonde, stearinlysstøber.
Kulturer i egnen
Egnsprøver i Tågedalen inkluderer at blive sejlet ud på Tågespejlet og så svømme fra en båd til en anden et stykke væk, henover der hvor det efter sigende er bundløst, hvilket selvfølgelig skal være på et tidspunkt, hvor der er tåget.
Egnsskikke inkluderer, at når tågen ligger tykt, og det er svært at se en hånd for sig, sørger befolkningen for at råbe ud, når et lys nærmer sig dem. Bliver der ikke svaret, råder traditionerne en til ikke at træde nærmere, da det kunne være de berygtede, livsfarlige lygtefolk, der nærmer sig.
ENTOLOGISK SKILDRING
I Lenet bliver følgende afdyrkelser praktiseret: Gammeltroen.
Entiteter
Lenet indeholder ikke tilstedeværelsen af entiteter.
KRONOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kronologi blev Tågedalen oprettet under Dødshøsten (900-850 FNFT) med navnet Tågebæltet (bestående af det der senere blev Tågedalen, den nordlige halvdel af Sydlenet. Firkløveret, samt den sydlige del af Svartunil). Under Standhaftighedens Skjolde (500-450 FNFT) indtog Den Avillionske Koloniseringsstyrke egnen. Avillionerne valgte at den østlige del af Tågebæltet af adskilt fra egnen, og overgå til at være en del af henholdsvis Sydegnen og Svartunil. Den vestlige ende af Tågebæltet blev i samme epoke indtaget af Den Khartavianske Koloniseringsstyrke, som skilte den del fra og lod den blive en del af en ny egn, som de navngav Firkløveret. Under Gnistens Inddæmning (450-400 FNFT) blev Tågebæltet omdøbt til at hedde Tågedalen, grundet størrelsen. Tågebæltet blev dermed en forældning af Tågedalen. I 289 FNFT, som en del af nyetableringen af Fladlandet, blev Tågedalen formaliseret som værende et Fladlandsk Len.
