KARTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kartologi befinder Tåretrianglen sig sydøst for Fladlandet. Vildegnen grænser op til Svartunil, samt vildegnene Abyssalhavet og Stenkronen.
Tåretrianglen er betegnet som en mellemstoregn.
Natur
Området er dækket af havområde. Der er en del mindre øer, hvis størrelse varierer alt efter tidevandets højde. Det kan være svært at skelne, hvor havet stopper, og øerne starter, hvilket gør det til et ekstremt farligt sted at sejle. Tåretrianglens øer er bosat af adskillige aggressive giftslanger. Det gør det godt og nemt at få fat i gift, men betyder desværre, at langt de fleste, der går i land, dør af slangebid.
Byer
Vildegnen indeholder ikke kendte byer.
Seværdigheder
Vildegnen indeholder følgende steder, der er betegnet som seværdigheder: naturattraktionen Augurens Stol.
Strækninger
Vildegnen indeholder ikke kendte strækninger.
Områdefortællinger
Vildegnen indeholder ikke kendte områdefortællinger.
Landmasser
Vildegnen indeholder Harpiderne.
Landskaber
Vildegnen indeholder Blodbjergene og Harpidespirene.
Landmærker
Vildegnen indeholder Krakodde og Sirenetakkerne.
KONSULOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk konsulogi består befolkningen af vildninge, der er kendt for at være overtroiske og tro på, at det er muligt at vække for længst afdøde personer tilbage til live – hvis det bliver gjort rigtigt, og den rette pris bliver betalt. De går op i at være direkte og taler ofte om råddenskab og sorg med hinanden, men i særdeleshed med tilrejsende. Det er set som en fornærmelse, hvis tilrejsende ikke kan tale om, hvilken sorg der har formet deres liv og personlighed.
Kendetegnende hverv
Krabbefisker.
Kulturer i egnen
Vildegnen indeholder ingen anden kultur.
ENTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk entologi bliver der i vildegnen praktiseret følgende afdyrkelser: Gammeltroen.
Entiteter
Vildegnen indeholder tilstedeværelse af følgende entiteter:
Malark, der er titan og dominator.
BÆSTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk bæstologi er der ifølge myter risiko for at møde en kirin i vildegnen, men det er nok bare tilfældigt, at folk pludseligt ser noget, der ligner en kirin i kanten af øjenkrogen, som hurtigt forsvinder, kort før et skibbrud. Måske. Der er også en myte, der fortæller om harpyer i Harpiderne.
KRONOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kronologi opstod vildegnen på et ukendt tidspunkt, men blev først opdaget omkring år 710 FNFT (under Ragnars Gyldne Regime). Indtil da havde der ikke været et klart skel italesat for, hvor vildegnen Abyssalhavet sluttede mod syd, men det kom der, da Valravneætten havde sendt flere folk afsted for at undersøge området. Vildegnen blev navngivet Tåretrianglen, eftersom mange, der vendte tilbage fra egnen, var kede af det, og de første optegnelser af vildegnen indikerede, at den bestod af et trekantet område. Det blev dog afvist kort efter, men der var navnet blevet udbredt.
Find artiklen i Fladlandets Egnsværk Bog V i Biblioteket.
Grafik
Illustration 1: Casper Starostka.