KOSMOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kosmologi er tandpinsel betegnet som en svækkelse.
ALKYLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk alkylogi er tandpinsel blevet brugt til afskrabskogning og gasdampning.
DISSEKTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk dissektologi er tandpinsel forholdsvist udbredt.
Tandpinsel er betegnet som en lidelse og som småfarlig.
Tegn på sygdommen
Sygdommen viser sig som betændelse i tandkødet omkring tænderne, hvilket medfører dårlig ånde, ondt i tænderne og talebesvær. Sygdommen smitter kun sjældent, men det er næppe smart at drikke af samme krus som den, der er ramt af tandpinsel.
Undersøgelse af sygdommen
Den lægekyndige undersøger for de typiske symptomer såsom dårlig ånde, ondt i tænderne og talebesvær. En grundigere undersøgelse indebærer at tage en spytprøve eller snot prøve og blande lidt medicin i det for at se, om det ændrer farve, hvilket det gør, hvis der er betændelse og dermed tale om tandpinsel. I så fald kan sygdommen blive helbredt af en erfaren lægekyndig.
Behandling af sygdommen
Den mest udbredte behandling af sygdommen er varme drikke iblandet lidt medicin. Nogle får et varmt omslag om hovedet. Hvis der er meget travlt kan en løsning være at rense betændelsen ud med grundig vask, hvilket dog er lidt vanskeligt, da den syge helst ikke skal komme til at drikke sæbevand.
Farlighedsgrader af sygdommen
Sygdommen er blevet observeret i én farlighedsgrader ud fra, hvor svær den er at helbrede:
- Farlighedsgrad II: Sygdommen kan blive kureret af en erfaren lægekyndig.
Find artiklen i Fladlandets Dissektiarium i Biblioteket.