Tannulf af Langsaxingeættens Regeringstid

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi er Regeringstiden tilskrevet følgende historisk betydning:

Fortællingen om Tannulf af Folkaættens Regeringstid

Tannulf af Langsaxingeættens Regeringstid begyndte i år 495 FNFT (under Standhaftighedens Skjolde), da Tannulf af Langsaxingeætten blev udråbt som Fladlandets Regent, på et krigsråd i Nordskoven. Tannulf havde levet 19 vintre, før udråbelsen. Tannulf ledte mange slag mod Den Azurranske Koloniseringsstyrke og Den Torccelheimske Koloniseringsstyrke. De blev kendt som “Nordskovens økse”, grundet deres evner med en kampøkse, og fordi de kom fra Nordskoven. 

Azurranerne havde forventet, at Fladlandet ville overgive sig, efter at Hovedstaden var faldet. Da det viste sig ikke at være tilfældet, grundlagde de, efter et par års krig, Den Azurranske Storkoloni. Den bestod i første omgang af Bakkedalen, Daleo Markova, Daleo Romun, Slangeheden og den nordlige del af Tågedalen.

Khartavianerne fortsatte deres færd videre, og slog Folkaættens soldater tilbage i den østlige del af Tågebæltet. Med udsyn til Tågespejlet og Jammersletten bag sig valgte Khartavianerne at oprette en ny egn med navnet Firkløveret, der havde til formål at blive deres hovedsæde, som med tiden erstatte Fladlandets Hovedstad. Efter et par års krig grundlagde Den Khartavianske Koloniseringsstyrke dermed Den Khartavianske Storkoloni, og første gang den blev omtalt som Storkoloni, talte den Vestengen, Jammersletten og Firkløveret.

Den Torccelheimske Koloniseringsstyrke grundlagde kort derefter Den Torccelheimske Storkoloni, der talte Nordegnen, Nordskoven, Syrendalen og Stormsletten.

Avillionerne ærgrede sig kun kortvarigt over ikke at have nået Ragnarstad først, da de indså hvor dyrt det havde kostet både Azurranere og Fladlændinge at slås om den, blot for at den var knust og ingen havde den. Det betød at Avillionerne havde masser af slagkraft til at fortsætte deres erobringer. De havde udvidet Svartunil mod syd for at drage fordel af muligheder for minearbejde der. Folkaættens soldater havde måttet flyttet hærene syd for Avillionerne i håb om at bremse Den Azurranske Koloniseringsstyrkes angreb fra vest. Avillionerne greb muligheden og indtog dermed hele Sydegnen. De blev først bremset mod vest fra Tågebæltet (senere Tågedalen) af Folkaætten og Valravns soldater, men især af Azurranernes fremfærd. Voldsomme kampe mellem Azurranerne og Avillionerne opstod. Mod nordvest lykkedes det at slå Folkaætten og Nadaætten tilbage og indtage mere af vildskoven (senere Allesia og Neyala). Fremfærden stoppede ved Khatans vestlige grænse, hvor Rechtsfeltslægtens hære blokkerede ethvert forsøg på at krydse grænsen. Mod nord kæmpede Vegaslægtens hære og Den Torccelheimske Koloniseringsstyrke, der begge stoppede Avillionernes fremfærd. Det viste sig også umuligt at slå Udgårdsætten og deres legendariske hærleder Jyrka af Udgårdsætten tilbage fra Alzark. Efter et par års krig grundlagde Den Avillionske Koloniseringsstyrke Den Avillionske Storkoloni, og den bestod af Sydegnen, Svartunil og Vildskoven. Avillionerne brød vildskoven op i mindre egne, opkaldt efter betydningsfulde medlemmer af DeChataraslægten. Først Neyala, så Allesia og til sidst Çiçillia (egn).

Tannulf af Langsaxingeættens Regeringstid endte i år 491 FNFT da Tannulf af Langsaxingeætten døde på slagmarken. Tannulf nåede at Regere Fladlandet i 4 år.