Vådland

KARTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kartologi er vådland set som mindre farbare landskaber end skovland. Vådland kan opstå i nærheden af havvand, og tager der ofte form af marsker, mens brakvand oftere skaber moser eller sumpe. Moser kan virke som usikre græstæpper, der flyder ovenpå skjulte vandoverflader, og indebærer risiko for pludseligt at synke i. Sumpe består af våd og blød jord med så mange vandhuller, at der er mere vandoverflade end jordoverflade. Overgangen mellem mose og sump kan være svært at skelne. På kort bliver vådland vist med hængetræer, hvis det er sumpe, med sivtotter, hvis det er moser og med sivtotter gennemskåret af et net af vandveje, hvis det er marsker.

Landskabsvarianter

Vådland kan være betegnet som marsker, moser eller sumpe.

Kendte eksempler

Et kendt eksempel på vådland er Morænesumpen i Morænen.

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi er det kendt at der opstod store mængder vådland under Storkoloniernes Tid, grundet den inddæmning af Tågespejlet, som blev foretaget af Den Khartavianske Storkoloni.