Vestengen

KARTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kartologi befinder Lenet sig i den vestlige del af Fladlandet. Vestengen grænser op til Jammersletten, Markova, Romun og Slangeheden, samt vildegnene Græshavet, Melankoliderne og Mørkeskoven. Vestengen består af 16 Herreder.

Vestengen er betegnet som en mellemegn.

Natur

Området består af bjerglandskaber, græsgange, højland, klippelandskaber og ørkener. Generelt består Vestengen af græsstepper, hvorpå forskellige flokke af dyr græsser. Fraværet af hegn eller permanente bebyggelser i størstedelen af Lenet gør, at rejser gennem området virker længere, end de er. De få ensomme træer indeholder oftest en rovfugl eller grib, der med et tålmodigt blik følger forbipasserende på vej.

Byer

Lenet indeholder staden Vogenjogel, samt Lensstaden Hestenfelt.

Seværdigheder

Lenet indeholder følgende steder, der er betegnet som seværdigheder: Khorelruinen og Mineruinen.

Strækninger

Lenet indeholder Evigrittet, Hungeren, Højrittet, Piplingen, Rislingen, Vidlingen, Vislingen, Ørnedagsrittet.

Områdefortællinger 

Lenet indeholder ikke kendte områdefortællinger.

Landmasser

Lenet indeholder ikke kendte landmasser.

Landskaber

Lenet indeholder Afgrunden, Blåvidderne, Ensomhedsklipperne, Hejruklipperne, Himmelstrækket, Khallars Kløft, Klanstepperne, Langedrag, Løvehøjderne, Mardraks Søjler, Tørkebæltet og Vesthøjene.

Landmærker 

Lenet indeholder ikke kendte landmærker.

ARISTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk Aristologi er Lensejeren af Vestengen Slægten Rechtsfelt.

CELESTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk Celestologi bliver der i Lenet praktiseret følgende Religioner: EVEAtroen.

Særligt udbredte favoriseringer er Vartigantroen og Eurikatroen .

Helligdomme

Lenet indeholder følgende kendte Helligdomme: Vestengens Tempel.

Guddomme

Lenet er velsignet med tilstedeværelse af følgende Guddomme:

Extazia, Vartigan, Eurika og Archimedes, der er dominatorer.

ADVOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk advologi er Vestengen kendt for at eksportere kaninpostej (fra Vogenjogel) og saddeltøj.

Kendetegnende hverv

Bonde, hesteavler, jæger.

KONSULOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk konsulogi er befolkningen kendt for at være nomadisk og slår sig sjældent ned i længere tid ad gangen. Folkene i Lenet er gode til at prutte om prisen og bliver nærmest skuffede, hvis nogen tager mod den første givne pris uden forhandling. Folket værdsætter rejsefæller nærmest så højt som egen familie, da der kan gå lang tid mellem de møder deres venner igen.

Vestengens egnskikke

Egnsskikke inkluderer det lokale mundheld at “kan det gøres ridende – bør det blive gjort ridende”, hvilket henviser til, hvor stolte lokalbefolkningen er af deres heste. Alt fra bryllupper til skovture indebærer heste, og en hest bliver også betragtet som en af de ypperste gaver at modtage.

Vestengens egnsretter

Egnsretter inkluderer vesterstuvning, som er en krydret, sammenkogt ret. Ofte har familier en særlig krydderiblanding, som de tager med sig rundt – og tilsætter retten, der ellers består af, hvad der lige er tilgængeligt på det givne sted.

Vestengens egnsprøve

Egnsprøven indebærer at rejse langt mod vest, alene på en hest, gennem Løvehøjderne, og krydse åløbet ved et af de fjerneste punkter i Lenet, og derved sætte fod i vildegnen Græshavet og så ride hjem igen. Meget kan gå galt og en del vender aldrig tilbage. For dem, der bor og er opvokset i Vogenjogel, er udfordringen lidt anderledes, da de er opvokset tæt på Løvehøjderne. De rejser derfor ned og runder Hejruklipperne.

ENTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk entologi bliver der i Lenet praktiseret følgende afdyrkelser: Gammeltroen.

Entiteter

Lenet indeholder ikke tilstedeværelsen af entiteter.

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi blev egnen etableret omkring år 900 FNFT (under Dødshøsten), med navnet Engstepperne. Egnen var dengang mindre end Vestengens senere størrelse. Omkring år 800 FNFT (under Ragnars Gyldne Togter) blev egnen indtaget af Rytterætten og blev efterfølgende omdøbt til at hedde Vestengen, grundet den vestlige beliggenhed i forhold til deres hovedsæde. I september år 289 FNFT (under Håbets Støbeform), som en del af nyetableringen af Fladlandet, blev Vestengen formaliseret som værende et Fladlandsk Len. Engstepperne blev dermed en forældning af Vestengen. I den sammenhæng blev en del af Markova og Romun skilt fra og ændret til at være en del af Vestengen.

Kronologisk diskussion

I år 289 da Vestengen blev etableret som Fladlandsk Len, var der udbredt diskussion om navnet. Flere personer, særligt medlemmer af Folkaætten, mente, at Vestengen burde blive omdøbt til at hedde “Vestlenet”, for at matche Nordlenet og Sydlenet. Navnet forblev dog uændret. En teori er at de egne, hvis navne blev ændret, hed noget med “egn”, nærmere end “eng”, mens en anden teori fortæller at befolkningen blot stædigt holdt fast i det gamle navn.