Videnslærer

Videnslærer er kulturdannelser, der beskriver anerkendte, afgrænsede emner, som undervisning samt forskning er bygget op omkring på Akademier og Universiteter.

ARISTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk Aristologi er videnslærerne advologi, Aristologi, kartologi, konsulogi, kronologi, stratologi og taktologi.

Videnslærernes rækkefølge i tekst

Accadias Aristologielektorat har erklæret, at den officielle Fladlandske rækkefølge af videnslærer, inklusiv de Celestologiske videnslærer, er følgende, i alle officielle artikler:

  • Kartologi er først, da det fortæller, hvilken udformning noget har, og hvor det befinder sig. Kartologi befinder sig prestigemæssigt umiddelbart under konsulogi, men i læserækkefølge er det belejligt for læsere at have netop kartologiske oplysninger først.
  • Aristologi er vigtigst og kommer derfor først, altså bortset fra kartologi. Det er også et fremstående udtryk.
  • Celestologi er det næstvigtigste og kommer derfor umiddelbart efter Aristologi. Det er også et fremstående udtryk.
  • Stratologi er i sig selv ikke helt så ædelt som de ovenstående, men eftersom at det er ret magtfuldt at kunne lede hære eller råde over  magtfulde fæstninger, kommer den lige efter.
  • Advologi handler især om lovgivninger og økonomi, så selvom det er rasende kedeligt, er det jo bestemt betydningsfuldt.
  • Taktologi handler om taktik og teknikker i kamp. Det er mindre farligt end hele hære, men det er selvfølgelig betydningsfuldt at kunne besejre andre.
  • Konsulogi handler om kultur og diplomati. Det er betragtet som temmeligt harmløst, da alt der var vigtigt herfra, er opløftet til at være Aristologi. Den bliver dog betragtet som mere vigtig end de videnslærer, som handler om det mystiske, fordi der ikke er tvivl om, at kulturer eksisterer.
  • Kosmologi drejer sig om det mystiske, og fungerer som en samlet kategori for alt, der har betydning indenfor mere end én videnslære. Den bliver derfor betragtet som den næstmest magtfulde af de mystiske videnslærer.
  • Alkylogi handler om at arbejde med skyggesten i et laboratorium. Det kan der komme mange kraftfuldheder ud af, og det bliver derfor betragtet som magtfuldt blandt de mystiske videnslærer.
  • Dissektologi handler om, hvordan den menneskelige krop fungerer, dens lidelser og muligheder for helbredelse. Det bliver betragtet som den mest nyttige af de mystiske videnslærer.
  • Entologi handler om entiteter og trosretninger. Eftersom alt, der involverer Guddomme og Religion, er opløftet til at være Celestologi, er entologi ikke videre prestigefyldt. Desuden er det meste af det beskrevne sikkert overtro, og derfor bliver det betragtet som overvejende harmløst.
  • Bæstologi handler om væsner. Det bliver ofte sammenlignet med entologi, fordi den generelle opfattelse er, at begge mystiske videnslærer beskriver noget, der måske ikke eksisterer. Vurderingen er, at en entitet må være mere magtfuld end et væsen, og derfor bliver bæstologi betragtet som den mindst prestigefulde af de to.
  • Herbologi handler om urter. Eftersom planter bliver vurderet som værende mindre magtfulde end farlige væsner og entiteter, er herbologi den mindst prestigefyldte af de mystiske videnslærer.
  • Kronologi handler om historie, og eftersom den allerede er sket, og næppe kan true nogen, bliver den betragtet som nærmest ubetydelig. Derfor er kronologi den mindst prestigefyldte af videnslærerne.

CELESTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk Celestologi er videnslærerne alkylogi, bæstologi, Celestologi, dissektologi, entologi, herbologi og kosmologi.

Offgame Information

Senest opdateret: 13. oktober, 2024