KARTOLOGISK SKILDRING
Byggestilen i Zánadu er kendetegnet ved, at byggeri generelt er opført i metal og sten eller andre materialer, der er effektive til at modstå brandfare.
Indenfor Fladlandsk kartologi er Zánadu betegnet som Lensstad.
Attraktioner og fæstningsværker
Staden indeholder attraktionerne Håbets Flamme, Markovas Tempel og Metallurgiet, samt Lensfæstningen Bastion Nadeszya.
ADVOLOGISK SKILDRING
Staden ligger ikke ved vandveje og kan derfor udelukkende blive tilgået fra land. 🐃
Eksportvarer
Staden er kendt for følgende eksportvarer:
Sendingen skyggestøvkister.
Genstandene skjoldkrydder (fra Zánadu), sølvblokke og guldblokke.
KONSULOGISK SKILDRING
Hvis der kommer et angreb mod Fladlandet fra Sneørkenlandet, vil det sandsynligvis indebære nogle af de frygtelige, gamle Azurranske ildvåben. Derfor undgår folk i Zánadu anvendelse af træ og andre brandbare materialer i alt deres byggeri. Kun få ting, såsom redskaber, er stadigt lavet af træ, og det er udelukkende, hvis det ikke er muligt at gøre andet.
Indbyggerne
Indbyggerne er kendt for deres ærefrygt overfor ild. De bruger selvfølgelig selv ild og endda krudt i mange sammenhænge, men aldrig for sjov. De er afklaret med anvendelse af krudtvåben, men de er eksempelvis modstandere af fyrværkeri. Det er nærmest muligt at kende folk fra Zánadu på det blik, de får i øjnene, når de ser på ild.
KRONOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kronologi blev byen første gang nævnt under Vanviddets Brønde (850-800 FNFT), hvor den har navnet Oldsaxingheim. Oldsaxingheim er dermed en forældning af Zánadu. Under Standhaftighedens Skjolde (500-450 FNFT) blev Oldsaxingheim knust af en koloniseringshær fra Azurra. Under Accalias Århundrede (289-191 FNFT) blev byen genopbygget i Azurransk byggestil og omdøbt til at hedde Zánadu. Samtidig blev Metallurgiet og Markovas Tempel bygget i byen.
En teori går på, at byen aldrig har heddet Oldsaxingheim, men derimod Saxingheim, fordi den, indtil Standhaftighedens Skjolde, indeholdt hovedsædet for Langsaxingeætten. Teorien foreslår, at byen først blev omtalt som Oldsaxingheim, efter den blev ødelagt, og Langsaxingeætten grundlagde en ny by ved navn Saxingheim som udgangspunkt for deres nye hovedsæde. Dermed ville navnet Saxingheim i tider, inden Standhaftighedens Skjolde, henvise til Oldsaxingheim. Teorien er dog meget lidt udbredt, især grundet pres fra Slægten Langsaxing der ønsker respekt overfor deres aner.
