Zicrezienta

Zicrezienta er en skole, der befinder sig i byen Qudigrá, og som er kendt for at være det mest populære sted at holde lejrskoler for studerende på Fladlandske Akademier.

KARTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kartologi befinder Zicrezienta sig centralt i byen Qudigrá.

ARISTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk Aristologi har mange, der har studeret på et Akademi i Fladlandet, mindst én gang været på lejrskole på Zicrezienta. Studerende er oftest kun på Zicrezienta i op til tre måneder.

KONSULOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk konsulogi er navnet på skolen en sammenskrivning af gamle udtryk for “halvmåneformet”, “hemmeligheder” og “læring”, hvilket henviser til, at skolens bygning er halvmåneformet, samt at det her er muligt at tilegne sig læring og måske endda et par hemmeligheder.

Zicrezientas popularitet kommer især af, at lejrskoler her altid sker på tværs af alle Akademier, og det giver mulighed for at møde og udveksle idéer blandt studerende, der er meget forskellige.

Konsulogisk diskussion

Et rygte fortæller, at Zicrezientas succes er bygget på, at Slægten Vega bruger temmeligt mange ressourcer på skolen, hvilket, nogle mener, er i misundelse over, at der ikke er et rigtigt Akademi i nogle af Vegaslægtens Len.

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi blev skolen bygget i august år 287 FNFT (under Accalias Århundrede) i Avillionsk byggestil, som en kamparena med ukendt navn. Bygningen var udformet som en stor halvmåne for at skabe gode tilskuerrækker. I august år 111 FNFT (under De Grå Dekader) blev bygningen omlagt til at være en skole og blev omdøbt til at hedde Zicrezienta.

Offgame Information

Senest opdateret: 22. oktober, 2024