Vi har forbedret Tempelloven, så det er lettere at opnå Asyl, Adeptkorpset har fået nye (men slidte) knapper, og så er der kommet flere tegninger af personager og luksusretter.
Fejdens faldne
Arn Valravn, tidligere Førsteridder af Alzark, er død i fejden, og hans portræt har derfor skiftet ramme, så den viser, at han nu er en historisk personage. Æret være hans minde. Der er også kommet en tegning af Rebekkha Rechtsfelt, der dog døde længe inden fejden.



Adepterne og Tempelloven
Vi har forbedret Tempelloven, så det er lettere at opnå Asyl. Adeptkorpset har fået nye (men slidte) knapper, der viser deres rangsymboler. Knapperne bliver båret som badges ingame.
Handelsvarer og luksusretter
Vi har lavet ny grafik til vokslys, og der er kommet tegninger af luksusretterne lysekronekager og muldlemonade.



Samling af soldater
Artiklen ledingssoldater er flyttet fra advologi til taktologi, så alle typer af soldater er samlet samme sted.
Sprogforbedring
Alle personager har deres pronomen nævnt mindst én gang under “nævneværdige titler”, så deres kønsidentitet fremstår i artiklen.
Månedens tal
Opdaterede artikler: 30
Nye grafikelementer: 7
Nye artikler: 1
Til slut <3
Til slut vil vi som altid gerne sende dig og alle de andre spillere et tak. Tak for at følge med, og tak for jeres feedback! At vores materiale vokser, er takket været jeres kærlighed og dedikation til vores fantastiske verden. Har du feedback? Så skriv endelig til os.