Warning: Undefined array key "post_type" in /var/www/fladlandssagaen.dk/public_html/wp-content/themes/sagabasen-ii/includes/internal/filters.inc.php on line 24
Fladlandssagaen • Saganyt: Januar, ikke-tilknyttet-spilgang (opdatering 19.4) Saganyt: Januar, ikke-tilknyttet-spilgang (opdatering 19.4) – Fladlandssagaen

Saganyt: Januar, ikke-tilknyttet-spilgang (opdatering 19.4)

Skrevet d. 8. marts 2025 af Frederikke

Glædelig jul og godt nytår! Der er ingen spilgange i december og januar, men vi har en stor saftig update at varme sig på i vinterkulden, som byder på…

Titelopdatering

Vi har opdateret titlerne på Advisørstigen, så de er bedre balanceret, og det er mere klart, hvem der kan udnævne hvem, og hvilke kriterier der er for at blive udnævnt. Vi har også opdateret titelgalleriet, så det er lettere at få et overblik over titlerne. Titlen Hofadvisør er skiftet til at hedde Foged og ændret fra Lavadelig til Højadelig stand. Titlen Herold er nu Højadelig. Der er desuden kommet følgende nye titler: Hofadvisør (Højadelig titel), Heraldist (Lavadelig titel), Forvalter (Lavadelig titel), Konservator (Højadelig titel). Der er kommet et portræt af Allanna af Udgårdsætten – og endda også et digt, hun har skrevet, kaldet “Ildrosens Standhaftighed”.

Illustration: Freya Éowyn K. Chapman (2024).

Ridderfortællingen

Vi har arbejdet med Ridderfortællingen for at gøre det mere interessant at spille Ridder. Vi oprettet artikler om pageprøver og Ære, samt Æreshandlinger, hvilket inkluderer Dueller, Turneringer, Våbendåb og Æreskrænkelse for at udvide oplevelsen og give flere handlemuligheder. Der er også kommet en artikel om Æresvåben, som er særlige våben, Riddere og Væbnere bruger i Æreshandlinger. Æresvåben bliver indviet gennem Våbendåb. Ærefuld opførsel er selvfølgelig vigtigt i Hoffet, og derfor er der kommet en ny artikel om manerer.

Slægter og slægtsklenodier

Der er kommet mere slægtshistorie om Slægten Skharnsfelt, der viser sig at være udsprunget af hesteklanerne, hvilket er beskrevet i den nye artikel om deres Veddvandring. Der er nu kommet tegninger af flere slægtsklenodier, så de står stærkere frem i rollespillet: Çiçillakappen (ny udgave), Khatans Hjerte, Paxi-Axi (ny udgave), Blækstubben, Jyrkaskorpen, Tirra-Talli, Saxingekronen, Hjemvejen, Dérkomoni, samt Ramonoklen, der er et helt nyoprettet slægtsklenodie for Slægten Ramovak.

Bedre opskrifter

Vi har opdateret alle opskrifter i spillet, så alle ejendele, der kan blivet brygget eller bygget, nu har beskrevet, hvad du har brug for af evner+trin, udstyr og materiale for at lave dem. Samtidig har vi lavet en ny oversigt over miksturbehandlinger, så det er lettere at danne sig et overblik over, hvad der bliver brugt hvor. Vi har også oprettet en artikel om handelsgrej, og der er kommet tegninger til flere af sendingerne, du kan støde på i spillet: Bomuldsruller, duftsæbeboullion, edderdunsbundter, finsand, grønbedesylt, guldmalm, hørballer og kobbermalm. Bemærk, at optimering af opskrifter har betydet, at vi har opdateret Spillerhæfte 2 for at rette et par fejl i opskrifter (såsom at der stod messing bestod af kobber og tin).

Bæstologi er åbnet og certificeringsrammer optimeret

Bæstologi er nu åbnet for certificering, så det er muligt at blive anerkendt som ekspert i Fladlandets mytiske væsner. Der er desuden kommet et nyt væsen kaldet en vrå, og en variant af det, der er kaldet en minevrå. Runar Moselys er blevet oprettet som personage, da han er blevet Adjunkt i herbologi, hvilket gør det lettere at tage certificering under rollespillet. Vi har derudover gennemgået alle certificeringsrammer og sørget for, at de er blevet balanceret ud fra titlerne. Der er også kommet en ny Certificeringblanket, som gør det lettere at køre certificering for andre.

Det Fladlandske landskab

I forbindelse med, at vi er ved at udvikle Fladlandets kort og alle de spændende fortællinger, det indebærer, er der kommet en masse nye artikler til om Fladlandets geografi. En del af det er kategorier såsom Bakkedrag, bifloder, floder, flodnet, græsgange, klippelandskaber, klinter, kystvande, landeveje, Rigsveje, markjorde, terrassejorde, vandløb og vandrestier, mens andre er varianter af kategorier såsom skovgrupper, sumpgrupper, søgrupper og øgrupper. Der er også kommet en række nye landmærker: Armsodde, Blodbjergene, Fakkeltinderne, Fortabelsens Enge, Fortryllelsens Lunde, Hjorteskoven, Hymnesøerne, Kameliajordene, Krakodde, Kuppelbakkerne, Kuppeløerne, Labroksos, Lagozsøen, Orkidétæpperne, Rubiajordene, Simuria, Skratteskoven, Småtteskovene, Storeflor, Stymphalerne, Stæredraget, Synkemosen, Skæbneengene og Tidevandstangen. Ligesom at der er kommet nye strækninger: Ambrosialøbet, Bakkevej, Gyldenvej, Herovejen, Langeløb, Støvsporet, Vidarfloden, Tinstien.

Den Fladlandske geografi begynder dermed at blive mere nuanceret og interessant at udforske. Det er en langsom proces, men det vil med tiden føre til, at alle områder på kortet har deres egen fortælling og særpræg. Hvilket er et perfekt baggrundstæppe for vores mange spændende eventyr sammen.

Månedens tal:

Opdaterede artikler: 579

Nye grafikelementer: 54

Nye artikler: 77

Til slut <3
Til slut vil vi som altid gerne sende dig og alle de andre spillere et tak. Tak for at følge med, og tak for jeres feedback! At vores materiale vokser, er takket været jeres kærlighed og dedikation til vores fantastiske verden. Har du feedback? Så skriv endelig til os.

Privatlivsoverblik

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.