Warning: Undefined array key "post_type" in /var/www/fladlandssagaen.dk/public_html/wp-content/themes/sagabasen-theme/includes/internal/filters.inc.php on line 24
Fladlandssagaen • Saganyt: Maj spilgang 135 (opdatering 20.9) Saganyt: Maj spilgang 135 (opdatering 20.9) – Fladlandssagaen

Saganyt: Maj spilgang 135 (opdatering 20.9)

Skrevet d. 25. maj 2026 af Frederikke

Sæsonens sidste opdatering indeholder historie, tydeligere prøveforudsætninger og mere beskrivelse af personager.

Fladlandsk historie

Der er blevet skrevet mere Fladlandsk historie, så flere detaljer er tilføjet i artiklerne fra epoken Eftermælernes Arv til epoken Håbets Støbeform. Eksempelvis i Tira af Folkaættens Regeringstid, hvor der nu står mere om, hvad der skete, mens hun var Regent af Fladlandet.

Pensumændringer

Aristopensummet og stratopensummet er opdateret, så de er bedre tilpasset certificeringer. Vi har gjort det tydeligt, at fæstninger hører til i stratologi nærmere end kartologi.

Personager

Vi har uddybet beskrivelsen af de nulevende personager, og eksempelvis indskrevet hvorvidt en given personage er Akademipræst, Tempelpræst eller Vandrepræst. Tilmed har vi rettet, så personagers fulde titler står i den rigtige rækkefølge, og dermed er den måde, du vil tiltale dem både gennem brevskrivning, og hvis du møder dem. Det er en del af det, vi kalder titulering. Der er desuden kommet en tegning af Ernana af Valravneætten, som er en af Fladlandets tidligere Regenter.

Prøver, forudsætninger og gradueringsrammer

Vi har tydeliggjort, hvad forudsætningerne for at blive optaget på Universitetet er, samt hvilke forudsætninger der er for at tage en Advisørprøve, Ridderprøve eller Præsteprøve. Formålet er at gøre det lettere at få overblik for dem, der gerne vil lege på Ridderstigen, Advisørstigen eller Præstestigen, samt gøre det lettere at forstå, hvad der skal til for atkomme ind på Universitetet. Gradueringsrammen for novicer er derudover blevet opdateret, så det passer med, hvad der sker i rollespillet.

Mystiske sager

Mens vi gør klar til sæsonfinalen og den berygtede ormenat, er der også blevet lavet en masse i det skjulte. Mystisk mystisk.

Månedens tal:

Opdaterede artikler: 188

Nye grafikelementer: 21

Nye artikler: 0

Til slut <3

Til slut vil vi som altid gerne sende dig og alle de andre spillere et tak. Tak for at følge med, og tak for jeres feedback! At vores materiale vokser, er takket været jeres kærlighed og dedikation til vores fantastiske verden. Har du feedback? Så skriv endelig til os.

Privatlivsoverblik

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.