Warning: Undefined array key "post_type" in /var/www/fladlandssagaen.dk/public_html/wp-content/themes/sagabasen-ii/includes/internal/filters.inc.php on line 24
Fladlandssagaen • Saganyt: August, spilgang 117 (opdatering 19.0) Saganyt: August, spilgang 117 (opdatering 19.0) – Fladlandssagaen

Saganyt: August, spilgang 117 (opdatering 19.0)

Skrevet d. 8. marts 2025 af Frederikke

se, skibe, hverv, lovgivning, titler, personager, tro og mystik. Vi har opdateret svimlende 1962 artikler, skabt 117 nye grafikelementer og oprettet 171 nye artikler.

Mere og bedre verdensmateriale

Vi har opdateret en stor del af vores verdensmateriale. Der kan være mere uddybende artikler, at der er læst korrektur, at der er blevet omskrevet så sproget er lettere at forstå, eller tilpasning, så de er mere spændende eller bedre hænger sammen med resten af materialet.

Bedre beskrivelser af tro

Vi har lavet en bedre beskrivelse af EVEArosen, der er symbol for EVEAtroen, som er den primære trosretning i Saga. Vi har skrevet mere om Adeptkorpsets ledere. Auditører, som er en slags inkvisition, har fået et symbol, tilføjet Auditørernes symbol. Auditører og Tempelkommandører skiftet fra at være Lavadelige til at være Højadelige. Der er også kommet en ny Lavadelig titel, kaldet en Auditørpræst. Avatarmyten er blevet omskrevet til bedre at beskrive Præscepterets betydning, hvilket bliver citeret i Præscepterets artikel. Livsranker er samtidig betegnet som en trosmarkør. Et af Naborigernes Præsteskaber kaldet Solairntroens Præsteskab er også blevet oprettet.

Nyt hæfte om spil og lege

Der er nu kommet et nyt hæfte kaldet Fladlandets Ludiarium, hvori vi har samlet Fladlandske spil og lege. Der er også kommet en tegning med af, hvordan borgkamp bliver sat op.

Illustrator: Freya Éowyn K. Chapman (2024)

Titler og titelgalleriet

Vi har arbejdet med titler og både opdateret flere af de eksisterende, for at gøre dem bedre, men vi har også tilføjet flere nye. Fokus har været på at skabe bedre overblik, og gøre titlerne mere balanceret i forhold til certificering, og hvilke forudsætninger der er for at opnå titlerne. Vi har derfor lavet en ny udgave af titelgalleriet, hvori alle titler og grader nu er inddelt i titelstiger, kaldet hærlederstigen, Ridderstigen, magtstigen, Advisørstigen, slægtsskabsstigen, Tempelkorpsstigen, Præstestigen og Tempeltjenerstigen. Der er følgende ændringer i titlerne: Rigsmarsker, Løvemarsker og Ørnemasker er nu blevet Højadelige titelvarianter nærmere end Storadelige. Lenssoldater, soldater, Kommandanter, Marsker og Højkommendører er flyttet fra Ridderstigen til hærlederstigen. Kommandører og Adjudanter er begge flyttet fra Ridderstigen til hærlederstigen, samt fra at være Lavadelig til at blive Højadelig. Nye titler og titelvarianter: Ørnestormestre, Løvestormestre, Rigsstormestre, Livriddere og (Æres)bannerførere.

Hære og hærledelse

Som en del af forberedelsen af vores kommende regeludvidelse, kaldet konfliktspillet, har vi bygget en masse verdensmateriale, der handler om krig, fejder, hære og fæstninger. Det handler om størrelser på forskellige hære, hærgrupper, hvem, der kan udføre hærledelse og hvad de kan blive brugt til, samt mere historie om krige og fejder i Fladlandets historie. Storslægterne har desuden hver har fået et navngivet Regiment. Videnslæren stratologi har fået adskillige nye artikler. Eksempelvis er fejder såsom Søskendefejden nu beskrevet. Bemærk at konfliktspillets regler først kommer senere.

Handel og skibe

Siden handel er en vigtig del af vores spildesign, har vi forbedret vores artikler om skibe, med mere information og bedre overskuelighed. Der er nu beskrivelser af skibenes detaljer om eksempelvis skrog, dæk, master og sejl. Der er nu også artikler om de sejlsæt, skrogformer, skrogstørrelser og karakteristika, som skibe kan have. Da det også er relevant for reglerne i handelsspillet, har vi opdateret Spillerhåndbog 2 til at matche beskrivelserne i verdensmaterialet. Vi har desuden skrevet om en række hverv og praksisser, så det er muligt at læse om, hvordan dyrkning, fyrbødning, finsmagning, finsmedning, luksuskokkerering, låsemedning, minearbejde, samkogning, samsmeltning, skibtømrerarbejde og værktøjsmageri foregår i Fladlandet. Vi har lavet flere nyttige tabeller i både verdensmaterialet og spillerhæfterne, som hjælper med overblik til de mange hverv. Der er også kommet ny grafik til følgende ejendele: Finglas, Flagermusgødning, Marmorblokke, Papirruller, Urtevandstønder, Bomuldsballer, samt Silkeruller.

Lovgivning

Lokallovene er blevet opdateret og der er kommet nye typer af straf: Nyttegørelse og statustab. I Tempelloven bliver der nu skelnet mellem kætteri og kultisme.

Spilmateriale

Vi har lavet en del nyt spilmateriale. Der er kommet nye kort til alle urterne, og vi har forbedret farverne på en række certificeringsbadges, så det er lettere at se forskel på de forskellige trin. Der er også kommet flere udgaver af vores seje eventyrræv (Eventyrklubbens maskot).

Illustrator: Freya Éowyn K. Chapman (2024)

Personager

Vi har gjort en stor indsats med vores baggrundsroller (personagerne), og indskrevet mere under de fleste af dem. Især i forhold til titler de har haft og hvis de har været på Akademi. Det vil også blive relevant for den kommende fejde mellem Storslægterne Valravn og Falkhion. Der er desuden kommet følgende nye personager: Zyrano Dérkomai, Luchian Vega, Sorkhi Falkhion, Fenja Langsaxing, Nadja DeChatara, Ingri Rechtsfelt, Mirko Valravn, Allanna af Udgårdsætten, Rikke af Folkaætten, Sindre Langsaxing, Racca Langsaxing og Valdemar Falkhion. Derudover er der kommet nye tegninger af følgende personager: Clara DeChatara, Rhikkha Liopantra, Carba Cabello, Devina Dechatara, Teeka DeChatara, Nova Cabello (ny version), Sorkhi Falkhion, Mirko Valravn, Nadja DeChatara og Valdemar Falkhion.

Historie

Vi har skrevet en hel del mere historie, og opdateret 59 af vores historiske kort. Der er også kommet flere gamle udtryk, der kun bliver brugt i gamle historiske dokumenter, såsom ætter og ætshøveder. Før ny Fladlandsk Tidsregning blev historie målt i Regeringstider, og har derfor nu indskrevet Regeringstider for Regenterne.

Der er måske også blevet oprettet et par mystiske, hemmelige artikler…

Månedens tal:

Opdaterede artikler: 1962

Nye grafikelementer: 117

Nye artikler: 171

Til slut <3
Til slut vil vi som altid gerne sende dig og alle de andre spillere et tak. Tak for at følge med, og tak for jeres feedback! At vores materiale vokser, er takket været jeres kærlighed og dedikation til vores fantastiske verden. Har du feedback? Så skriv endelig til os.

Privatlivsoverblik

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.