Tjenestebånd

ARISTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk Aristologi bliver tjenestebånd blandt Adelige brugt som et symbol på, at en tjeneste er skyldt. Det bliver set som værende upassende at forhandle om størrelse på et tjenestebånd, når det er givet. Forhandlingen sker derimod, når det bliver indløst. At afslå en rimelig forespørgsel bliver set som uhøfligt, og mange vælger derfor at indløse tjenestebånd foran andre, så der er et større socialt pres. Adelige giver derfor sjældent tjenestebånd ud til personer, der er to eller flere stande under dem selv, idet en tjeneste fra en person med højere stand tæller som værende mere værd, end fra en person med Herskabelig eller derunder. Blandt Storslægters slægtsoverhoveder er der en skik om at lave et laksegl på tjenstebåndet for at tydeliggøre, hvor prestigefyldt det er.

Kendte eksempler på tjenester fra Adelige

• At lægge et godt ord ind overfor en Storslægt om at blive donatorslægt for et ophold på et Akademi.
• At bede en Vartigantro om at svare ærligt på et spørgsmål eller indrømme vedkommende ikke kan/vil svare på et givent spørgsmål.
• At give en invitation til en fest, hvor den Adelige har adgang.
• At møde op til en retssag og støtte op om personen.
• At møde op til en fest, personen afholder.
• At introducere nogen positivt til en given Højadelig eller Storadelig person.

CELESTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk Celestologi er det udbredt at støtte op om skikken med tjenestebånd. Det bliver opfattet som acceptabelt for en person at afslå eller modtage et tjenestebånd, men det bliver set som værende i strid med EVEAtroen hvis en person undlader at følge skikken om tjenestebånd, hvis vedkommende først har accepteret at modtage eller afgive et.

Tjenestebånd og Extaziatroen

Indenfor Extaziatroen er udveksling af tjenestebånd særligt udbredt, Extaziatro personer ser det som understøttende for deres tro. De forventer desuden, at andre Extaziatro personer altid accepterer at afgive eller modtage tjenestebånd, hvis blot prisen er rimelig. De kan endda opfatte det som en kende uhøfligt, hvis nogen afslår at afgive et tjenestebånd, men accepterer, at det drejer sig om tro. Det betyder også, at hvis nogen har en disrespektfuld adfærd omkring tjenestebånd, så vil vedkommende se det som både æresløst, men også som en fornærmelse af Extaziatroen.

KONSULOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk konsulogi er det kutyme, at en person kan give et tjenestebånd til en anden person, der har hjulpet vedkommende, for at symbolisere, at afgiveren skylder modtageren en tjeneste. Når modtageren ønsker at indløse tjenesten, kan vedkommende give tjenestebåndet tilbage til afgiveren og bede om en tjeneste i tilsvarende størrelse til den tjeneste, der udløste tjenestebåndet.

At forhandle om tjenestebånd

Tjenestebånd er et symbol på, at en person skylder en anden person en tjeneste, hvor tjenesten på forhånd er forhandlet mellem personerne. Forhandlingerne afhænger af den enkelte kultur og deltagerne i forhandlingssituationen. Der er dog nogle ting, som går igen:

• Forhandlingen sker mellem fri mennesker, der bliver enige om, at den ene skylder den anden en tjeneste, samt eventuelt hvilken størrelse det drejer sig om.
• Når de er blevet enige om, hvad tjenestebåndet symboliserer, er det modtagerens ansvar at huske på det og bære båndet. Bliver det glemt, hvor stor tjenesten var, eller bliver båndet tabt, er værdien forsvundet.
• Begge sværger på deres trosnavn som en forsikring om, at de vil overholde aftalen. Selv hvis der ikke bliver sværget, bliver det set som et kulturelt brud, hvis aftalen ikke bliver respekteret. Det er dog ikke muligt at bede nogen om at bryde sin tro. Det er forskelligt, om folk er villige til at indgå en handel med en gammeltro omkring et tjenestebånd.

Kendte eksempler på tjenester (fra borgerlige eller Herskabelige personer):

• En proviant, en urt eller lignende.
• At der bliver sørget for, at nogen synger en sang.
• Hjælp til at finde en helbreder (eller blive helbredt, hvis vedkommende selv er helbreder).
• At blive introduceret til en person.
• At gå et ærinde, som at udbringe et budskab eller foretage lokale indkøb.
• At hjælpe med til en prøve.
• At tage med på en handelsrejse, en rejse til en vildegn eller en pilgrimsfærd.
• At melde sig som frivillig i byvagten for en dag.
• At den anden giver nogle breve til dig.
• At den anden forholder sig åbent til en person, de hader.
• At hjælpe med at beskytte en person, der er eftersøgt eller måske endda nidding.
• At drage i krig for en given sag.
• At lave et overfald på en given person.
• At hjælpe den anden med at planlægge en fest eller livsceremoni (eksempelvis en vielse).
• At foretage en handel på en handelsrejse for den anden.
• At introducere nogen positivt til en given Adelig person, som vedkommende kender.