Basilisker
Basilisker er fabelvæsner, der har store, slangelignende kroppe med adskillige ben, en lang kløftet tunge og et dødbringende blik.
Væsner består af livskræfterne og er kendetegnet ved, at de kan bevæge sig ved egen kraft og vilje.
Indenfor Fladlandsk bæstologi kan væsner blive betegnet med væsenbetegnelser og vidensgrader.
Kategorisering af væsner
Væsner bliver inddelt ud fra, hvilke væsentræk de er betegnet med. Mennesker og dyr er på en måde også væsner, men kun rent kategorisk. Mennesker er for unikke og betydningsfulde, mens dyr er for uinteressante og almindelige. Der er intet bæstologisk interessant ved noget du bare kan gå ud og måle med en lineal.
Væsner er inddelt i fabelvæsner, vætter og åndevæsner.
Indenfor Fladlandsk herbologi er der tilfælde hvor grænsen mellem væsner og urter kan være lidt svær at regne ud, som eksempelvis med vandremos, men det er selvfølgelig ikke et problem for en dygtig herbolog.
Basilisker er fabelvæsner, der har store, slangelignende kroppe med adskillige ben, en lang kløftet tunge og et dødbringende blik.
Blodegern er fabelvæsner, der ligner et egern, hvis øjne har et dybt og intenst rødligt skær af vanvid.
Blodkravlere er fabelvæsner, der ligner en stor flåt på størrelse med en knyttet hånd, hvis hud er så tynd, at dens blodårer og indre organer er synlige, samt en glubsk appetit efter menneskeblod.
Blodmejser er fabelvæsner, der ligner en mejse, men ved nærmere eftersyn bærer dens øjne et dybt, rødligt skær af vanvid.
Drager er fabelvæsner, der har en enorm slangelignende krop med to forben, to bagben og et sæt vinger, samt efterlader store ødelæggelser på sin vej.
Enhjørninger er fabelvæsner, der ligner en elegant hest med et stort horn i panden, og som spreder en pacificerende stemning omkring sig.
Faune er vætter, der er menneskelignende med geviragtige horn og bukkeben, som lokker mennesker til skovs og får dem til at glemme deres relationer.
Fønixer er fabelvæsner, der ligner fugle, rødglødende af ild med lange halefjer, splittet ud i to “haler”, som efter sigende aldrig rigtig dør, men nærmere bliver genfødt af egen aske.
Gaster er åndevæsner, der er menneskelignende kludedukker, sammenfiltret af døde mennesker, som spreder rædsel og ødelæggelse.
Genfærd er åndevæsner, der er menneskelignende, men blåligt blege og halvgennemsigtige, samt bærer på et ekko af følelser fra da de var i live.
Gengangere er åndevæsner, der er omvandrende, menneskelignende kadavrer i kraftig forrådnelse, som angriber alt, der bevæger sig eller larmer.
Griffer er fabelvæsner, der har løvekrop, vinger og hoved fra en ørn, samt et morderisk jagtindstinkt, det efter sigende er umuligt at undslippe.
Harpyer er åndevæsner, der er farlige og antageligt har vinger og er fjerklædte.
Havfolk er vætter, der er menneskelignende med gæller, skæl og fiskelignende hud, som lokker mennesker ned til kysten eller havet for at fortære dem.