Entiteter

Entiteter er eksistenser, hvis styrke er påvirket af mængden af tilbedere.

CELESTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk Celestologi kan Guddomme, kategorisk set, blive anskuet som entiteter, men da de er anderledes på så mange måder, bliver de kun sjældent omtalt i sammenhænge med de generelt svagere og mindre fornuftige daimoner og titaner. Guddomme kan blive betegnet som Avatarer.

ENTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk entologi bliver entiteter beskrevet i entiarier. De mest kendte entiteter er beskrevet i Fladlandets Entiarium. Entiteter kan blive beskrevet med entitetsbetegnelser. Entiteter og deres orakeltegn bliver studeret gennem videnslæren entologi.

Entiteters hjemegne og domæner

Alle entiteter er tilknyttet en hjemegn. Nogle entiteter er så stærkt forankrede i deres hjemegn, at deres magiske indflydelse påvirker egnen, og det bliver derfor omtalt som deres domæne. En entitet, tilknyttet et domæne, bliver kaldt en dominator. Andre entiteter strejfer om i andre, mere magtfulde, entiteters domæner. Entiteter, der ikke har et domæne, bliver kaldt omstrejfere. En entitet har større indflydelse i dens hjemegn, uanset om det er deres domæne eller ej. Magtfulde entiteter kan udøve indflydelse uden for deres hjemegn.

Entiteters tilbedelse

Alle entiteter bliver tilbedt, hvilket bliver inddelt i, hvor anerkendt det er ifølge EVEAs Tempellov. Det kan være forbudt, tolereret eller anerkendt. Guddomme er anerkendt, mens titaner og daimoner kan være enten tolererede eller forbudte.

Entiteternes orakelpagter

Entiteter er meget forskellige og det er svært at begribe omfanget af deres magiske kræfter.  Nogle entiteter tilbyder at indgå en orakelpagt med mennesker. Orakelpagten er en aftale, der indebærer at mennesket efterlever entitetens værdier og hjælper med at udbrede dens tilknyttede trosretning. Til gengæld låner vedkommende nogle af entitetens magiske kræfter, hvilket bliver symboliseret ved at få et orakeltegn, der er en slags magisk tatovering, som opstår synligt på menneskets krop. Oftest på hals, i ansigt, eller på hænderne. Det er kun muligt at have ét orakeltegn af gangen. Orakeltegn er inddelt i grader, ud fra hvor kraftfuld magi det giver adgang til. På orakeltegn tilknyttet EVEAtroens Guddomme er det muligt synligt at se hvilket trin orakeltegn der er tale om. Det er ikke muligt med orakeltegn tilknyttet andre entiteter.

Kategorisering af entiteter

Entiteter bliver inddelt ud fra deres form og styrke.

Entiteter er inddelt i daimoner og titaner.

Privatlivsoverblik

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.