KARTOLOGISK SKILDRING
Folkaættens hovedsæde er deres slægtsfæstning, borgen Bastion Kupola i Lenet Bakkedalen. Folkaætten har Lensejerskabet over Bakkedalen og Alzark.
ARISTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk Aristologi er Slægten Folkaætten betegnet som en Lensejerslægt.
Heraldisk symbolik
Slægten Folkaætten har farverne grøn (primær) og hvid (sekundær).
Deres symboler er en peryton (primær) og et egetræ samt egeblade (sekundær).
Kendte slægtsmedlemmer
Slægten Folkaættens slægtsoverhoved er Grev Kaja af Folkaætten. Derudover er kendte medlemmer af slægten Baron Kaspian af Folkaætten og Professor Novella af Folkaætten.
Kendte slægtsklenodier
Slægten Folkaætten er kendt for slægtsklenodierne Folkamenhiren og Folkaspiren.
CELESTOLOGISK SKILDRING
Slægten Folkaættens medlemmer er Vartigantro, da det er en forudsætning for at være medlem af slægten. Medlemmer af slægten har ikke sekundære favoriseringer.
Indenfor Fladlandsk Celestologi er Slægten Folkaætten betegnet som en Veddslægt.
KONSULOGISK SKILDRING
Slægten Folkaætten er kendt for deres evne til at plante fredens frø og gennem kompromissøgende forslag genforene uvenner. Slægten Folkaætten drager generelt kulturel inspiration fra Fladlandsk kultur. Slægten Folkaætten har en skik med at give deres slægtsmedlemmer et mellemnavn ud fra, hvilken gren af slægten de er en del af, hvilket er en Vartigantro tradition. Grenene skifter navn hver anden generation, og består af fornavnet på det slægtsmedlem, som grenen udspringer fra, plus ordet ‘gren’. For eksempel har det nuværende slægtsoverhoved mellemnavnet Rikkesgren efter sin bedstemor Rikke af Folkaætten, men siden der er gået to generationer fra grenen blev grundlagt, vil hendes børn og børnebørn have mellemnavnet Kajasgren.
Indenfor Fladlandsk konsulogi er Folkaætten et samnavn for Slægten Folkaætten.
Talemåder
Slægten Folkaættens slægtsord er “Tålmodighed lever længst!”.
Slægten er også kendt for citatet “Tålmodigheden udlever os alle”.
Kendetegnende adfærd
Folkaætten er stolt og tæt knyttet til deres slægt og traditioner. De er nærmest uendeligt tålmodige og lever efter en stærk overbevisning om, at det altid er muligt at nå i mål med diplomati. Slægten Folkaætten er kendt for aldrig at forlade forhandlingsbordet, selv hvis alle andre er gået. Folkaætten holder sig ude af krig og fejder, medmindre de er sikre på, at deres deltagelse vil være med til at slutte den. Folkaætten er kendt for at have en nær tilknytning til borgerne i Fladlandet. De sætter en ære i at lytte til, hvad befolkningen oplever.
KRONOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kronologi opstod Slægten Folkaætten omkring år 900 FNFT (under Dødshøsten) med navnet Folkaætten, da slægten udsprang af bronzeklanerne. Det gør slægten til den ældste af Fladlandets Storslægter. Omkring år 880 FNFT opførte slægten Fæstningen Folkahøj. Under Ragnars Gyldne Togter (800-750 FNFT), udsprang Udgårdsætten af Folkaætten. I år 289 FNFT, i forbindelse med nyetableringen af Fladlandet, skiftede slægten navn til at hedde Slægten Folkaætten. Folkaætten blev derefter et samnavn.
