Advisører er et fremstående udtryk.
ARISTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk Aristologi er Advisører en bred titel, der er kendetegnet ved mange titelvarianter. Statusmæssigt befinder Advisører sig på Advisørstigen (alle fire grene). På politikgrenen er det under Diplomater, men over Jarler. På administrationsgrenen er det under Hofadvisører, men over Advisørelever af anden grad. På værtsskabsgrenen er det under Adjunkter, men over Lavadelige Kavalerer. På kunstgrenen er det under Artíster, men over Advisørelever af anden grad.
Advisører er betegnet som en verdslig titel.
Titelvarianter til Advisører
Der er en række titelvarianter til Advisører bestemt af, hvilken type opgaver vedkommende har specialiseret sig i. Mulighederne er Artísører (kreative og kunstneriske opgaver), Attachéer (politiske og diplomatiske opgaver), Oppassere (opgaver relateret til værtskab) samt Scriptorer (administrative opgaver).
Forudsætninger for at blive Advisører
Det er en forudsætning at leve op til følgende kriterier:
- Ansøgeren er EVEAtro og har mindst én favorisering.
- Ansøgeren lever op til de forudsætninger, der er beskrevet i certificeringsrammen. Bemærk, at følgende titelvarianter har deres egen certificeringsramme: Attachéer, Artisører, Oppassere og Scriptorer.
- Ansøgeren har, af en person der kan udbyde det, fået lovning på at opnå en udnævnelse til en position som Advisør (en titelvariant deraf) umiddelbart efter afslutningen af sit ophold på Akademi.
- Ansøgeren har gennemført en trin 3 Advisørprøve, efter aftale med sin læremester.
Certificeringsramme
Muligheder for at udnævne og ansatte andre
En Advisør (uanset titelvariant) kan udnævne følgende titler:
- 1 Herskabskavaler som dermed drager fordel af en række privilegier i en måned.
- 1 Herskabsmyndling som dermed drager fordel af en række privilegier.
- 1 (Lavadelig) Gemal som dermed drager fordel af en række privilegier.
- * Advisørelever af første grad (Artísørelever, Attachéelever, Oppasserelever og Scriptorelever).
- * Advisørelever af anden grad (Artísørelever, Attachéelever, Oppasserelever og Scriptorelever).
- 1 Kammerskriver til at hjælpe med personlige skriveopgaver.
- 1 Kammertjener til at hjælpe med personlige tjeneropgaver.
Advisører kan desuden udpege følgende grader:
- * Hofaspiranter, men kun til et Hof Advisøren selv er tilknyttet.
- * Hofbudbringere, men kun til et Hof Advisøren selv er tilknyttet.
- * Hofskrivere, men kun til et Hof Advisøren selv er tilknyttet.
- * Hoftjenere, men kun til et Hof Advisøren selv er tilknyttet.
Muligheder for forfremmelser
En Advisør kan opnå forskellige ansættelser/forfremmelser, alt efter om vedkommende er Artísør, Attaché, Oppasser eller Scriptor. Der bliver dog indimellem givet dispensation.
- Artísører kan opnå udnævnelse som Artíster.
- Attachéer kan opnå udnævnelse som Diplomater.
- Oppassere kan opnå udnævnelse som Herolder.
- Scriptorer kan opnå udnævnelse som Lensadvisører.
- Derudover kan alle, der er udlært som Advisør opnå at blive Adjunkt eller Professor, såfremt vedkommende bliver udnævnt til det.