Alkylogi

Alkylogi er en videnslære, der omhandler studiet af skyggesten og lignende materialer, samt de muligheder og hemmeligheder, de indeholder.

CELESTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk Celestologi er alkylogi betegnet som en mystisk videnslære.

ALKYLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk alkylogi forudsætter de fleste aktiviteter adgang til et laboratorium og alkymigrej.

Alkymi, alkymister og alkymistlaug

Den praksis, som er tilknyttet alkylogi, bliver kaldt alkymi og er betegnet som en magiform. Personer, der praktiserer alkymi, bliver kaldt alkymister. Alkymister er ofte medlemmer af et alkymistlaug.

Alkyloger

Personer, som har certificering indenfor alkylogi, bliver kaldt alkyloger. Personer, der er udnævnt af et Akademi eller Kollegium til at undervise og forske indenfor alkylogi, har certificeringsgrad IV indenfor videnslæren og bliver kaldt Akademiske alkyloger.

Alkylogielektorater

Stradamos’ Alkylogielektorat er på Ypperstepræsternes nåde øverste autoritet indenfor alkylogi. Stradamos’ Alkylogielektorat bestemmer indholdet i sektionen om alkylogi i Arcana Magica og Fladlandet Dosiarium, som er de vigtigste tekster indenfor arbejde, forskning og undervisning i alkylogi.

Alkypensum og dosiarier

Arbejde, undervisning og forskning i alkylogi tager udgangspunkt i det alkypensum, som er udvalgt af Stradamos’ Alkylogielektorat. Alkypensummet danner desuden grundlag for certificering indenfor alkylogi. Tekster af typen dosiarier indeholder beskrivelser af miksturer.

Alkykoncepter

Enkelte fænomener indenfor alkylogi bliver omtalt som alkykoncepter, hvis de ikke passer ind i andre kategorier.

Offgame Information

Senest opdateret: 20. oktober, 2024