ENTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk entologi er Angxt ifølge myten angsten. En sort skygge, der, i tågerne, altid er lige præcis uden for rækkevidde af dit syn. Det er forudanelsen om, at noget forfærdeligt snart vil ramme, men magtløshedshed, fordi det er uklart, hvor og hvornår det kommer til at ske. Myten fortæller, at Angxt oprindeligt var glad for at overraske og forskrække andre. En dag valgte Angxt derfor at udspille et af sine tricks på daimonen Rekiem, der dog fandt spøgefuldheden provokerende. I vrede lod Rekiem en frygtelig magisk kraft ramme Angxt. Forbandelsen betød, at hver gang Angxt forsøger at udspille selv det mindste trick på andre, medfører det stor lidelse, smerte og død. Angxt har svært ved at holde igen, og selvom daimonen oftest bare holder sig til at observere, ender det indimellem med, at den forglemmer sig og kommer til at forsøge at lave tricks og spøgefuldheder på mennesker. Hver gang det sker, ender det med dyb tragedie for de involverede. Selv sejlivede soldater risikerer at blive reduceret til forsagte, skræmte folk – evigt bange for selv deres egen skygge. Angxt er evigt bedrøvet, og dens tårer er fortættet til en tyk tåge, der konstant dækker hele vildegnen. Angxt er ikke daimonens sande navn, men det er ukendt hvad det er.
Lokalbefolkningen hævder, at Angxts indflydelse bliver forstærket af tågen, og at det derfor er vigtigt at holde tågen på afstand af folks hjem. Lokalbefolkningen anbefaler, at folk altid har et tælleslys ved hånden, som kan fortrænge fugten fra tågen. Det har også den fordel, at lygtefolk kan tro, at en tilrejsende er en af dem, og derfor holde sig på afstand, da de foragter selskab.
En teori beskriver, at Angxt også står bag den tåge, der flyder fra Tågelandet og ind i Tågedalen. De magiske egenskaber, som tågen har, understøtter teorien, men der er en del debat om, hvordan tågen kan fortsætte med at være magisk udenfor vildegnens grænser.
En anden teori beskriver, at Angxt fortsat har stor viden om, hvordan de bedste spøgefuldheder kan blive udført, og nogle folk rejser til området for at lære af entiteten. Der er mangel på folk, der er kommet tilbage i live, som kan bekræfte teorien. Derfor bruger mange akademikere mest tid på at debattere, hvad den bedste strategi er i forhold til at slippe levende ud igen.
Kategorisering af angxt
Angxt bliver kategoriseret som en trin 5 daimon af varianten dominator. Du kan her læse begrundelsen for kategoriseringen:
Orakeltegn: Der er ingen observationer af orakeltegn for Angxt, så det bliver formodet, at entiteten er ude af stand til at skabe dem.
Tilstedeværelse: Angxts tilstedeværelse er blevet observeret indenfor vildegnen Tågelandet. Derfor bliver tilstedeværelsen kategoriseret som dækkende en mellemstoregn.
Indflydelse: Angxts indflydelse er blevet observeret indenfor vildegnen Tågelandet. Derfor bliver tilstedeværelsen kategoriseret som dækkende en mellemstoregn.
Rækkevidde: Angxts rækkevidde bliver ud fra tilstedeværelse og indflydelse beregnet til at strække sig indenfor vildegnen Tågelandet og Lenet Tågedalen. Derfor bliver rækkevidden kategoriseret som dækkende en storegn.
Trin: Angxt bliver ud fra orakeltegn og rækkevidde beregnet til at være en trin 5 entitet.
Type: Angxt bliver beskrevet som værende uden én fast, fysisk form. Den bliver derfor kategoriseret som en daimon.
Variant: Angxt er den mest magtfulde entitet i det domæne, som den befinder sig i, og bliver derfor kategoriseret som en dominator.
Tilbedelse: Angxt bliver ofte tilbedt af folk, der søger at lære exceptionelle tricks, eller som ønsker at blive dygtige til at manipulere andre. Det er ifølge EVEA’s Tempellov forbudt at tilbede eller indgå en orakelpagt med entiteten. Tilbedelse af entiteten bliver set som en del af Angxtkulten og bliver betragtet som kætterisk.
Oplevelsen af angxt
Mødet med daimonen bliver beskrevet som tungsindigt og skrækindjagende. I nærheden af daimonen er tågen så tyk, at intet lys kan gennemtrænge den. Lygters lys rækker højst en armslænge frem og bliver diffust og flakkende. Det er, som om farver bliver fortrængt til, at der kun er nuancer af grå og mørk grøn. Al lyd bliver dæmpet som under vandet. Stemmer bliver ekkoagtige og nærmest kvalte. Indimellem lyden af en kvist, der bøjer, men med samme styrke som en enorm port, der knager – eller en gren, der knækker med samme intensitet som et kanonskud. Tågens fugt gennemtrænger alle klæder, og gør håret vådt. Briller bliver dukkede, krudt ubrugeligt, og kroppen begynder at ryste af kulde og kuldegysninger. En oplevelse af ubehagelige berøringer fra nogen bagved. Tanken om at være faret vild og aldrig finde ud af tågen ligger i baghovedet. En bekymring for, at der hele tiden er nogen lige bagved, som holder en hånd tæt på ens hals, trænger sig på.
