Bakkedalen

KARTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kartologi befinder Bakkedalen sig i den sydøstlige del af Fladlandet. Lenet grænser op til Allesia, Kronlenet, Morænen, Svartunil, Sydlenet og Tågedalen. Bakkedalen består af syv Herreder.

Bakkedalen er betegnet som en mellemegn.

Natur

Området er dækket af græsland, skovland, vandområde og vådområde. I vådområderne er træerne primært rødel, ask og pil, da deres rødder kan holde til den store mængde vand. Rødderne giver samtidig områdets fisk stor mulighed for at trives, hvilket også gør, at særligt fisk er tilgængelige i Lenet. Resten af Lenet er præget af adskillige bakker og bærer tydeligt præg af engang at have været større. Bakkedalens landskab har ændret sig markant, da vandet blev drænet fra Firkløveret, hvilket medførte oversvømmelse af en stor del af Bakkedalen. Et stort areal står derfor nu enten under vand eller er blevet til vådområde. Lidt specielt for Lenet er der stadig spor efter, at egnen var en Azurransk Storkoloni ved, at der er snorlige, brolagte veje, som nærmest skærer igennem bakkerne.

Byer

Lenet indeholder Registad, samt Lensstaden Cacremil.

Seværdigheder

Lenet indeholder følgende steder, der er betegnet som seværdigheder: Blomsterbakken og Gravhøjskrypten.

Strækninger

Lenet indeholder Bakkevej, Bautabrus, Gyldenvej, Langeløb, Margueritvejen, Regisrødderne, Registrømmen og Tvillingekilden.

Områdefortællinger 

Lenet indeholder områdefortællingen Gravhøjsbæltet.

Landmasser

Lenet indeholder Kuppeløerne og Vestbakken.

Landskaber

Lenet indeholder Hjorteskoven, Hornspejlet, Hyldedraget, Hymnesøerne, Høgedraget, Kameliajordene, Kuppelbakkerne, Kædesøerne, Lindebakkerne, Oldtidsstene, Simuria, Småtteskovene, Storeflor, Tågespejlet, Vestbakkebakkerne og Vindharpehøjene.

Landmærker

Lenet indeholder ikke kendte landmærker.

ARISTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk Aristologi er Lensejeren af Bakkedalen Slægten Folkaætten.

CELESTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk Celestologi bliver EVEAtroen praktiseret i Lenet. EVEAtroens favoriseringer er lige udbredte.

Helligdomme

Lenet indeholder følgende kendte Helligdomme: Bakkedalens Tempel.

Guddomme

Lenet er velsignet med tilstedeværelse af følgende Guddomme:

Extazia, Vartigan, Eurika og Archimedes, der er dominatorer.

KONSULOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk konsulogi er befolkningen kendt for at være svær at imponere, men rigtig glad for vandreture.

Kendetegnende hverv

Fisker, færgefører, gravrytter og tørvegraver.

Kulturer i egnen

Egnsskikke indebærer at bruge Gravhøjskrypten som et sted, hvori stridende parter kan holde møde og forhandle, indtil de er blevet enige om et forlig. At stå i et rum fyldt med døde fra lange krige, virker ofte som god inspiration til at finde fredelige løsninger.

Egnshøjtider inkluderer, at der i maj bliver holdt en fest, hvor en række af de mindre landsbyer går sammen for at feste, genfortælle fortidens historier og spise god mad. Maden bliver samlet ved, at en gruppe går fra hus til hus og synger en majvise.

Egnsretter inkluderer en krydret suppe, hvorpå der er blevet placeret en valmue, som er blevet plukket fra toppen af en af gravhøjene. Når suppen bliver spist, er tanken, at valmuen kan minde om, at det er god skik at ære sine aner og deres bedrifter.

Egnsprøver indebærer at fortælle en af egnens gamle historier under en samling, der bliver holdt hvert halve år. Lenets ældre videregiver historierne til værdige unge, og der er prestige i at fortælle en historie, ingen andre fortæller.

ENTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk entologi bliver der i Lenet praktiseret følgende afdyrkelser: Gammeltroen.

Entiteter

Lenet indeholder ikke tilstedeværelsen af entiteter.

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi blev Bakkedalen etableret omkring år 900 FNFT (under Dødshøsten), hvor det første gang blev omtalt som én samlet egn. Egnen bestod dengang af det, der senere blev Bakkedalen, Morænen og Svartunil. Omkring år 800 FNFT (under Ragnars Gyldne Togter) blev et stort område skilt fra og etableret som en separat egn med navnet Svartunil. Omkring år 450 FNFT (under Gnistens Inddæmning) var Bakkedalen blevet mindre, da store vandmasser i Tågespejlet var blevet forskubbet omkring Firkløveret. Samme år var en stor del af Valravneætten blevet slået tilbage fra Svartunil, og Folkaætten havde ladet dem bo og organisere sig i en sumpet, vestlig del af Bakkedalen. Da det ikke tegnede til at ændre sig efter flere år, lod Folkaætten formelt området blive skilt fra Bakkedalen og blive etableret som separat egn med navnet Morænen samt accepteret, at Valravneætten rådede over det. Midlertidigt. Omkring år 420 FNFT sank yderligere en del af Bakkedalen under vandoverfladen i Tågespejlet, grundet aktiviteter i Firkløveret. I år 337 FNFT (under Håbets Støbeform) sank yderligere en del af Bakkedalen under vandoverfladen i Tågespejlet, grundet aktiviteter i Firkløveret. Det inkluderede halvdelen af byen Cacremil. I september år 289 FNFT blev Bakkedalen formaliseret som værende et Fladlandsk Len, som en del af nyetableringen af Fladlandet. Samtidigt blev en del af Sydlenet adskilt og i stedet tilknyttet Bakkedalen.

Kronologisk diskussion

Indenfor Fladlandsk kronologi er der fortsat debat om, hvordan det er mest meningsfuldt at sætte et konkret årstal på konsekvenserne af oversvømmelserne, der i praksis skete lidt efter lidt.