KARTOLOGISK SKILDRING
Bakkedalen befinder sig i den sydøstlige del af Fladlandet. Lenet grænser op til Lenene Allesia, Kronlenet, Morænen, Svartunil, Sydlenet og Tågedalen. Lenet består af syv Herreder.
Indenfor Fladlandsk kartologi er Bakkedalen betegnet som en mellemegn.
Terræn og natur
Terrænet er græsland, skovland, vandområde og vådområde. I vådområderne er træerne primært rødel, ask og pil, da deres rødder kan holde til den store mængde vand. Rødderne giver samtidig områdets fisk stor mulighed for at trives, hvilket også gør, at særligt fisk er tilgængelige i Lenet. Resten af Lenet er præget af adskillige bakker og bærer tydeligt præg af engang at have været større. Bakkedalens landskab og terræn har ændret sig markant, da vandet blev drænet fra Lenet Firkløveret, hvilket medførte oversvømmelse af en stor del af Bakkedalen. Et stort areal står derfor nu enten under vand eller er blevet til vådområde. Lidt specielt for Lenet er der stadig spor efter, at egnen var en Azurransk Storkoloni ved, at der er snorlige, brolagte veje, der nærmest skærer igennem bakkerne.
Landmærker
Lenet indeholder søen Tågebakken og øen Vestbakken.
Områdefortællinger
Lenet indeholder områdefortællingen Gravhøjsbæltet og er en del af områdefortællingen Hjertelandet.
Strækninger
Lenet indeholder ingen strækninger.
Byer
Lenet indeholder Registad, samt Lensstaden Cacremil.
Seværdigheder
Lenet indeholder følgende steder, der er betegnet som seværdigheder: Blomsterbakken og Gravhøjskrypten.
ARISTOLOGISK SKILDRING
Lensejeren af Bakkedalen er Slægten Folkaætten.
CELESTOLOGISK SKILDRING
I Lenet bliver følgende Religioner praktiseret: EVEAtroen.
Alle favoriseringer er lige udbredte i Lenet.
Helligdomme
Lenet indeholder følgende kendte Helligdomme: Bakkedalens Tempel.
Guddomme
Lenet er velsignet med tilstedeværelse af følgende Guddomme:
Extazia, Vandringsmanden, Eurika og Archimedes, der er dominatorer.
KONSULOGISK SKILDRING
Befolkningen er kendt for at være svær at imponere, men rigtig glad for vandreture.
Beskæftigelser
Fisker, færgefører, gravrytter og tørvegraver.
Kulturer i egnen
Egnshøjtider inkluderer, at der i maj bliver holdt en fest, hvor en række af de mindre landsbyer går sammen for at feste, genfortælle fortidens historier og spise god mad. Maden bliver samlet ved, at en gruppe går fra hus til hus og synger en majvise.
Egnsprøver indebærer at fortælle en af egnens gamle historier under en samling, der bliver holdt hvert halve år. Lenets ældre videregiver historierne til værdige unge, og der er prestige i at fortælle en historie, ingen andre fortæller.
Egnsretter inkluderer en krydret suppe, hvorpå der er blevet placeret en valmue, som er blevet plukket fra toppen af en af gravhøjene. Når suppen bliver spist, er tanken, at valmuen kan minde om, at det er god skik at ære sine aner og deres bedrifter.
Egnsskikke indebærer at bruge Gravhøjskrypten som et sted, hvori stridende parter kan holde møde og forhandle, indtil de er blevet enige om et forlig. At stå i et rum fyldt med døde fra lange krige, virker ofte som god inspiration til at finde fredelige løsninger.
ENTOLOGISK SKILDRING
I Lenet bliver følgende afdyrkelser praktiseret: Gammeltroen.
Entiteter
Lenet indeholder ikke tilstedeværelsen af entiteter.
KRONOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kronologi blev Bakkedalen første gang omtalt under Dødshøsten (900-850 FNFT), hvor det første gang blev omtalt som en samlet egn. Området bestod dengang af det, der i Skrivende Stund svarer til Bakkedalen, Morænen og Svartunil. I 289 FNT blev Bakkedalen, som en del af nyetableringen af Fladlandet, formaliseret som værende et Fladlandsk Len.