Balthazar

Balthazar er en nulevende personage, der er kendt for at være den nuværende Ærkelector for Archimedes.

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi er Balthazar tilskrevet følgende historisk betydning:

Historiske hovedpunkter

I september år 289 FNFT (under Accalias Århundrede) var Balthazar med til at oprette Fladlandets Første Royale Tempelråd, som én af fire Ypperstepræster. I en årrække var Balthazar Ærkelecktor, da der ikke var en Ypperstepræst for Eurika.

Fortællingen om Balthazar

Det er ukendt, hvornår Balthzar blev født, eller hvad han hed på det tidspunkt. Det er ligeledes ukendt, hvem hans forældre var. Det er dog sandsynligt, at Balthazar udmærkede sig som forkynder af Archimedestroen. I år 294 FNFT gennemførte Balthazar, som den eneste, Archimedes’ sværeste prøve og blev dermed Archimedes’ udvalgte. Samme måned skiftede Balthazar navn til Balthazar (det er dog ukendt, hvad han skiftede navn fra). I år 293 FNFT var han med til at lede et stort Konvent om EVEAtroen, hvorunder den første udgave af EVEA’s Tempellov blev skrevet. I september år 289 FNFT (under Accalias Århundrede) var Balthazar med til officielt at oprette Fladlandets Første Royale Tempelråd. I år 38 FNFT (under Bjergtagningerne) blev Balthazar udråbt som Ærkelecktor, da der ikke længere var en Ærkelektor. I oktober år 8 ENFT (under Skrivende Stund) overgik Balthazar igen fra at være Ærkelecktor til at være Ærkelector, da der blev udråbt en ny Ærkelektor.

Kronologisk diskussion

Eftersom det er mere end 300 år siden, Balthazar første gang optræder i Fladlandsk Rigshistorie, er der en del spekulation angående Balthazars alder. Balthazar har ikke studeret på et Fladlandsk Akademi, da der ikke var Akademier i Fladlandet dengang, det ville have været relevant. Det er med tiden gået tabt, hvilken slægt Balthazar var medlem af, før han blev Ærkelector, eller hvad han hed før det.

OPLEVELSEN AF AT MØDE BALTHAZAR

Mødet med Balthazar bliver beskrevet som overvældende og mystisk. Mødet foregår altid i et mørklagt rum, hvori Ærkelectoren sidder ubevægelig i sin stol. Ingen har set hans ansigt. Det virker, som om hans stemme fremkommer inde fra dit eget hoved. De små hår på huden rejser sig i nakken, og det løber koldt ned ad ryggen, mens leddene i kroppen spænder op og føles, som er der grus i dem. Det er en kamp at trække vejret naturligt, men muligt for dig, hvis du vælger udelukkende at koncentrere dig om øjeblikket. Det er som om, at Balthazar har fuld fornemmelse af dine sanser og bevægelser. Han ved alt, din krop foretager sig, selv de handlinger der sker, uden du er opmærksom. Han kan smage dit seneste måltid og høre alt, hvad du hører. Hvis du har nervøse trækninger i nakken, mærker han det, og han spørger gerne ind til det. Det er som om, at tiden står stille i kammeret, I befinder jer i. Tanker om den dag dit liv ender dukker op: “Er jeg blot en døgnflue sammenlignet med den person foran mig, som har set århundreder passerer forbi?”

Offgame Information

Senest opdateret: 26. oktober, 2024