BÆSTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk bæstologi er blodegern ifølge myten vilde og dødbringende fabelvæsner, der til forveksling ligner almene egern, som sidder i træer og følger folk med øjnene. Myten fortæller, at blodegern oftest er at finde i vildegnen Stenkronen, hvor deres invaderende blik kan indgyde morderisk blodrus i folk, der uforvarende rejser gennem området. Der er ofte blevet fundet døde folk med opsprættet hals i områder, hvor blodegern holder til, men der er stadigt meget tvivl om, hvad der sker bag de blodrøde øjne.
Blodegern er betegnet som mini, udbredte, småændrende, småsfarlige og uhumanoide.
Mytens fortælling
Tre venner valgte at rejse til Stenkronen, da de havde hørt, at der ville være sjældne urter at finde der. De tre venner havde fået råd om at undlade sådanne rejser af både kloge folk, nære slægtninge og erfarne rejsende, men de lod sig ikke afskrække. De havde derfor allerede brugt flere af de penge, som de forventede at tjene på urterne.
Rejsen ind i vildegnen var let og ubesværet. Rundt omkring puslede dyrelivet, solen skinnede, og humøret blandt de tre var højt. Et par egern samlede forråd i form af små nødder. Den ene af vennerne hoppede i en vandpyt, så de to andre blev våde, hvortil de alle grinede og lo. Turen bød ikke på forhindringer, udover den tid, der ubesværet gled forbi, og et par småsten i skoen, som hurtigt kunne blive rystet ud. Efter en dags rejse fandt de tre venner endda urterne uden større indsats og fik forsigtigt plukket dem samt lagt dem i tasken. Alt åndede idyl.
Men på vejen tilbage havde noget forandret sig. Lydene virkede unaturligt idylliske. De tre fornemmede, at der var fare på færde ved synet af et par dyrelig, som lå flået op af voldsomme kløers vrede. To af de tre trak våben og spejdede med deres øjne i alle retninger, mens den sidste bad en stille bøn. Efter et stykke tid, hvor intet var sket, lod de tre deres våben sænke. De var dog stadigt utrygge og valgte at påbegynde rejsen hjem, frem for at slå lejr, som havde været deres oprindelige plan.
De gik hele natten for at nå hjem, mens nerverne sad ude på tøjet. I løbet af morgenen stødte de, til deres rædsel, på to døde personer i kanten af den slidte grusvej, kun iført deres inderste underklæder. De tre stoppede op og bed deres indre panik i sig, da de så ligene bar præg af flere dybe huller. Var det fra spyd? Eller måske hugtænder? Hvilken frygtelig hændelse havde fundet sted her? En af de tre venner fik rusket op i sig selv og overbevist de andre om at fortsætte. Resten af turen gik alle tre med trukne våben. De var beredte på at forsvare sig og dræbe enhver trussel med lynets hast.
Endelig nærmede vennerne sig grænsen til tryghed. De var både trætte og udmattede. Da så de et lille egern, hvis blodrøde øjne intenst fulgte dem med afventende fordømmelse og afsky. En af de tre smed alle sine ting og flygtede over hals og hoved. De andre valgte at blive og kæmpe. Hvad der skete mellem blodegernet og de to vides ikke. Men råb og skrig var det sidste, der blev hørt fra dem. Den flygtende havde hentet hjælp, men kun ligene af de to venner var tilbage.
Kategorisering af blodegern
Blodegern er gennem bæstvejning kategoriseret på følgende måde:
- Størrelsesgrad: Blodegern er i myter blevet beskrevet som værende af samme størrelse som et almindeligt egern, hvilket svarer til flagermus i størrelse, og de bliver derfor kategoriseret som værende mini.
- Væsentræk og type: Blodegern bliver i myter beskrevet som værende en anden størrelse end et menneske, hvilket gør dem uhumanoide, og de bliver derfor kategoriseret som fabelvæsener.
- Sjældenhedsgrad: Blodegern er, uheldigvis, ikke svære at finde i vildegnen Stenkronen. På en måde. Det er i hvert fald nemt at finde egern. Udfordringen er, at det kan være svært at kende forskel på et blodegern og et almindeligt egern. Blodegern bliver derfor kategoriseret som værende udbredte.
- Kraftgrad: Ifølge myter er der ikke en klar beskrivelse af, hvad blodegern har af kræfter, ligesom at der ikke er nogen, som har observeret dem gøre nogen fortræd. Derfor er der stor tvivl om, hvad sammenhængen med de voldsomme drab omkring dem er, selvom der selvfølgelig er en. Den mest udbredte teori er, at blodegern med deres blodrøde blik kan indgyde morderisk blodrus i folk, hvilket gør, at blodegern bliver betegnet som småændrende.
- Farlighedsgrad: Blodegern er betegnet som småændrende, og myterne beskriver deres adfærd som velovervejet, men det er antageligt muligt at undgå fare ved ikke at søge øjenkontakt med væsnet eller kun opsøge dem alene. Eftersom det er muligt at undgå faren bliver blodegern vurderet til at være småfarlige.
- Trin: Eftersom blodegern bliver betegnet som mini, udbredte, småændrende og småfarlige, konkluderer bæstvejningen, at de er trin 2 fabelvæsner.
- Varianter: Der er ifølge Navíos Bæstologielektorat ikke registreret varianter af blodegern.
Oplevelsen af et møde med et blodegern
Mødet med et blodegern bliver beskrevet som overraskende og forstyrrende. I nærheden af blodegern vil der ofte ligge kroppe fra stakkels folk eller dyr, der er blevet ofre for blodrus og voldsomhed. Lydene virker unaturligt rolige med fuglefløjt og andre dyrelyde. Blodegern er kendt for deres blodrøde øjne, der stirrer ind i folks sjæl, og indgyder fremmede og fjendske følelser. Pulsen slår hurtigere. Tanker om at kæmpe forplanter sig i tilstedeværendes tankelandskab: “Jeg er blevet gjort uret! Forfærdelig krænkelse er sket imod mig! Død til den fjende, der gjorde det imod mig! Kun døden kan rense mig fra skam!”
Bæstologisk diskussion
Det er uklart, præcist hvordan blodegern opstår.
Feltbæstvejning af blodegern
Kommer senere.
Om håndtering af blodegern
Det er opfattelsen, at den bedste måde at håndtere blodegern på er at flygte fra dem.
