KARTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kartologi er Eddahøj kendt for at bestå af to lige store dele på hver sin side af floden.
STRATOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk stratologi er det kendt, at Eddahøj består af to lige store dele på hver sin side af floden. Angribere, der forsøger at indtage fæstningen, har brug for at indtage begge sider, da forsvarerne ellers bare trækker sig til den anden del og blokerer broen.
Eddahøj er betegnet som slægtsfæstning for Slægten Quist.
KRONOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kronologi blev fæstningen opført i år 465 FNFT (under Standhaftighedens Skjolde) i Azurransk byggestil, med ukendt navn. Fæstningen blev opført af Den Azurranske Koloniseringsstyrke, i en by med ukendt navn (senere Olmustad) og bestod hovedsageligt af to tårne på hver sin side af Nadafloden. I de efterfølgende år blev der tilføjet en bro over floden for at sikre kontrol med rejsende, som ønskede at krydse Nadafloden. Omkring år 440 FNFT (under Gnistens Inddæmning) havde en gruppe krigere udgravet sig et hemmeligt, underjordisk hovedkvarter i en kælder under fæstningen, og udført en Veddvandring. I juli år 289 FNFT (under Accalias Århundrede) var de fleste i fæstningen døde af sygdom, og de, der ikke var, blev dræbt under kampene, som fulgte med Frihedskrigen. Medlemmer af Quistslægten, der havde holdt til i det underjordiske hovedkvarter, indtog og påbegyndte reparation af fæstningen, samt byggede den sammen med den underjordiske kælder, og lavede flere tilbygninger. Ombygningerne blev gjort i Fladlandsk byggestil. I maj år 282 FNFT var byggeriet færdigt og fæstningen blev omdøbt til at hedde Eddahøj, efter Edda Quist, samt erklæret for Lensfæstning af Romun og slægtsfæstning for Slægten Quist. I august år 262 FNFT blev det erklæret, at Eddahøj ikke længere var Lensfæstning.
