Eftermælernes Arv

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi begyndte Eftermælernes Arv i år 700 FNFT, da Tira af Folkaætten, blev Kronet som den første Fladlandske Regent efter Ragnar af Folkaætten, og endte i år 600 FNFT umiddelbart før første kontakt med Riget Azurra i Fladlandet.

Eftermælernes Arv er betegnet som Fladlandsk Rigshistorie og anvender Ny Fladlandsk Tidsregning.

Fortællingen om Eftermælernes Arv

Eftermælernes Arv begyndte med Kroningen af Tira af Folkaætten som blev den første Regent af Fladlandet efter Ragnar af Folkaætten. Tira blev Kronet på et Tronvalg i Ragnarstad. Hun blev særligt kendt for at have sørget for at Riget fik en del nye bygninger. Særligt fæstninger med imponerende tårne blev hun kendt for.

Tiras arv

Da Tira døde af alderdom, blev der afholdt Tronvalg i Ragnarstad hvor Matti af Folkaætten blev Kronet som Regent. Matti blev myrdet blot 7 år efter. Efter Mattis død blev der afholdt et Tronvalg i Ragnarstad hvor Eri af Folkaætten blev Kronet som Regent. Eri blev kendt for sine imponerende bedrifter som erobrer. Eri døde i en duel. På et Tronvalg i Ragnarstad blev Orvar af Folkaætten Kronet som Regent. Orvar blev dræbt af en pest, der hærgede Riget. På et Tronvalg i Ragnarstad blev Selma af Folkaætten valgt og Kronet som Regent på et Tronvalg i Ragnarstad.

Riget voksede indadtil

Under epoken blev der bygget en del nyt. Mange ønskede at skabe sig et eftermæle ved at sætte sit præg på Fladlandet og dets historie. I det meste af Riget var der fred, hvilket gav anledning til at handel og håndværk blomstrede.

En farlig anerkendelse

Epoken sluttede umiddelbart før, der ankom udsendinge fra Riget Azurra, nord for Tavshedskrybben.

Magthavere og territorier

Argenorætten rådede over Hyldomsdraget. Slægtens medlemmer valgte at skifte navn til at hedde Argenorslægten. Måske inspireret af, at Rechtsfeltslægten gjorde noget tilsvarende.

Folkaætten rådede over Bakkedalen, Tågebæltet (undtagaen den sydligste del af det, der senereer Svartunil), Sønderhaven, Højheden og en del af Vildskoven (senere Allesia), men mistede Nadafloden ned til grænsen af Bakkedalen. De beholdt kontrollen over meget af de omkringliggende landområder.

Hesteklanerne havde fortsat et mindre territorium i den vestlige del af Vestengen, til trods for at Rechtsfeltslægten med jævne mellemrum havde forsøgt at tage det tilbage.

Langsaxingeætten rådede over Nordskoven, med undtagelse af den sydlige del (senere Romun), men efter kampe mod Nadaætten, mistede de en del territorium (senere vestligste del af Syrendalen).

Nadaætten mistede resten af Månedalen til Vegaslægten, men indtog området omkring Nadafloden ned til Bakkedalens nordlige grænse, et flodstykke i det sydlige Syrendalen, et østligt område (senere er Neyala), samt Slumresøen i Alzark.

Rechtsfeltætten mistede en hylde af Khatanskjoldet, (senere en del af Neyala), efter et slag mod Nadaætten. Inspireret af ættens fascination af Khartaviansk kultur, besluttede de sig for at skifte navn til at hedde Rechtsfeltslægten, ligesom at de omdøbte meget andet af samme årsag, som eksempelvis Khatan (fra Sagadraget), Khiburg (fra Gammelborg) og Khatalan (fra Gammelstad). Det var også her Khatanskjoldet fik sit navn.

Udgårdsætten mistede de dele af deres område, der lå i Månedalen til Vegaslægten, samt Slumreøen i Alzark.

Valravneætten mistede et mindre skovområde, efter kampe mod Nadaætten, der efterfølgende havde omkranset Ørnedraget, men dog ikke kunnet indtage det.

Vegaslægten valgte at forstærke deres position og udvide deres territorium. De førte derfor deres tropper i kampe, indtil de havde indtaget resten af Månedalen fra Nadaætten og Udgårdsætten. Vegaslægten forsøgte efterfølgende at klinke skårene i relationen med Nadaætten, hvilket Nadaætten tøvende gik med til.

Fremhævede Rigskriftkilder

Følgende Rigsskriftkilder er fremhævede som grundlag for epoken:

• Det er hovedsageligt gamle sagn om Ragnar af Folkaætten, der ligger til grund for beskrivelsen af, hvad der skete dengang, selvom det har været svært, da epoken var efter hans død.

Epokens tilknytning

Eftermælernes Arv indgår i Sagnrigets Tid.

Eftermælernes Arv har ikke tilknyttede begivenheder eller forløb.

Historiske hovedpunkter