Fellgromm

Fellgromm er en vildegn, der er berygtet for det dybe, mudrede dynd, der ethvert øjeblik kan trække en i den våde grav.

KARTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kartologi befinder Fellgromm sig nordøst for Fladlandet og sydøst for Riget Torccelheim. Vildegnen grænser op til Lenet Jyrkakysten, samt vildegnene Abbysalhavet og Frossahvælv.

Fellgromm er betegnet som en mellemstoregn.

Terræn og natur

Terrænet er vådområde. Landskabet er vedvarende sumpet, afmattet og med evig klam mosegrund. Enkelte høje, hængende piletræer og sammenfiltrede græstørv dækker ofte over våde dybder i form af bundløse vandhuller. Der hænger en konstant summen af fluer og myg i luften. Indimellem pusler krybdyr rundt i nærheden. Der er ingen sikre stisystemer, men en opmærksom rejsende vil bemærke, hvilke mosetoppe som vildegnens sparsomme dyreliv benytter og befærder sig mest på. Om natten bliver store dele af området lyst op af de mange ildfluer, som befinder sig der.

Landmærker

Vildegnen indeholder Enkeskoven, Sortensø og Utgårsmosen.

Områdefortællinger 

Vildegnen indeholder ingen områdefortællinger. 

Strækninger

Vildegnen indeholder ingen strækninger.

Byer

Vildegnen indeholder ingen byer.

Seværdigheder

Vildegnen indeholder ingen steder, der er betegnet som seværdigheder.

Eksportvarer

Vildegnen indeholder ingen eksportvarer.

KONSULOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk konsulogi består befolkningen af vildninge, der hovedsageligt bebor udkanten af vildegnen. De lever i små klynger med hver deres høvding, der bestemmer over deres liv og færden. Vildningene lever af mindre byttedyr og bær, de indsamler. De lokale vasker sig kun sjældent og bærer amuletter, der indeholder hår fra syge folk, da det ifølge lokale myter skulle holde sultne farer uinteresserede.

Beskæftigelser

Gedehyrde og urtesamler.

Kulturer i egnen

Vildegnen indeholder ingen anden kultur.

ENTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk entologi bliver der i vildegnen praktiseret følgende afdyrkelser: Gammeltroen.

Entiteter

Vildegnen indeholder tilstedeværelse af følgende entiteter:

Urd, der er titan og dominator.

BÆSTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk bæstologi er der ifølge myter risiko for at møde blodkravlere i vildegnen dybt inde i Enkeskoven, men det er nok bare tilfældigt, at nogle folk i området pludseligt ændrer adfærd og opfører sig markant anderledes, end de plejer. Måske.

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi opstod vildegnen på et ukendt tidspunkt, men blev først opdaget omkring år 740 FNFT (under Ragnars Gyldne Regime). Indtil da havde der ikke været nogen, der havde været rejst så langt mod nord. Men efter flere folk havde været sendt afsted for at undersøge området, var der endeligt nogle som kom tilbage i live med nyt. Vildegnens blev navngivet ud fra Torccelheimsk kultur og henviser antageligt til noget med “fælt”.

Offgame Information

Senest opdateret: 11. november, 2024