KARTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kartologi befinder Firkløveret sig i den sydvestlige del af Fladlandet. Lenet grænser op til Lenene Bakkedalen, Jammersletten, Morænen, Slangeheden og Tågedalen, samt vildegnen Tågelandet. Lenet består af ti Herreder.
Firkløveret er betegnet som en mellemegn.
Terræn og natur
Terrænet er græsland, skovland og vandområde. Landskabet er markant, da det er tydeligt, at intet er tilfældigt. Oprindeligt var området en mose, men Bohringers Dige blev bygget rundt om Lenet for at dræne vandet ud. Græslandets opdyrkede marker udnytter hver eneste kvadratmeter mest muligt. Der er et rigt dyreliv i skovene, hvor særligt de mange farverig fugle pryder trætoppene. På græslandet er der mest smådyr og insekter, som kan finde skjul i bevoksningen.
Landmærker
Lenet indeholder Bohringers Dige, Firkløverskovene og søen Tågespejlet.
Områdefortællinger
Lenet indeholder ingen områdefortællinger.
Strækninger
Lenet indeholder ingen strækninger.
Byer
Lenet indeholder staderne Alsikhum, Khamakho og Ludnos, samt Lensstaden Khastavel.
Seværdigheder
Lenet indeholder ikke steder, der er betegnet som seværdigheder.
ARISTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk Aristologi er Lensejeren af Firkløveret Slægten Liopantra.
CELESTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk Celestologi bliver der i Lenet praktiseret følgende Religioner: EVEAtroen.
Særligt udbredte favoriseringer er Archimedestroen og Extaziatroen.
Helligdomme
Lenet indeholder følgende kendte Helligdomme: Firkløverets Tempel.
Guddomme
Lenet er velsignet med tilstedeværelse af følgende Guddomme:
Extazia, Vartigan, Eurika og Archimedes, der er dominatorer.
KONSULOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk konsulogi er befolkningen kendt for at være fokuseret og effektiv, når den arbejder. Folk i Lenet italesætter ofte vigtigheden af, at der aldrig kommer mere ud af Lenet, end der kommer ind.
Kendetegnende hverv
Skovhugger, jæger, savmøllearbejder, snedker og bonde.
Kulturer i egnen
Egnsprøver inkluderer, at hver af Firkløverskovene indeholder en forhindringsbane, som slanger sig ind og ud mellem træerne. Den sværeste af forhindringsbanerne, som også er den mest prestigefyldte at have gennemført, er den i mahogniskoven, dernæst denyaskoven, så poppelskoven og sidst balsaskovens bane.
Firkløverets egnsret
Egnsretter inkluderer ristede kastanjer fra Lensstaden Khastavels særligt avlede kastanjetræer.
ENTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk entologi bliver der i Lenet praktiseret følgende afdyrkelser: Gammeltroen.
Entiteter
Lenet indeholder ikke tilstedeværelsen af entiteter.
KRONOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kronologi blev egnen etableret i år 488 FNFT (under Standhaftighedens Skjolde) som én samlet egn, da Den Khartavianske Koloniseringsstyrke havde indtaget området og adskilt det fra Tågebæltet. Umiddelbart derefter påbegyndt Khartavianerne landskabsformningen af egnen. De navngav fra starten af Firkløveret ud fra de fire skove, det var en del af deres plan at skabe der, selvom der gik årtier, før det blev en realitet. Omkring år 450 FNFT (under Gnistens Inddæmning) var egnen blevet udvidet til at inkludere mere af det område, der før var under vand i Tågespejlet, hvilket medførte oversvømmelser langs kysten af Tågespejlet. Omkring år 420 FNFT blev metalportene i Bohringers Dige lukket, og egnen voksede markant ved de store mængder vand, der blev pumpet ud efterfølgende. I år 337 FNFT (under Håbets Støbeform) blev metalportene i den nye del af Bohringers Dige lukket og egnen blev udvidet til at inkludere mere af det område, der før var under vand i Tågespejlet. I september år 289 FNFT blev Firkløveret formaliseret som værende et Fladlandsk Len, som en del af genetableringen af Riget Fladlandet.
