Forfaldets Falmen

Forfaldets Falmen er en epoke, under Oldtiden, der var kendetegnet ved at handle om menneskelig uværdighed og Det Gyldne Riges kollaps.

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi begyndte Forfaldets Falmen i år 1.000 FNFT, med den store brand der markerede Det Gyldne Riges kollaps, og endte i år 900 FNFT, umiddelbart før Hyldomsdragets tørkeplage. Blandt kronologer, der har svært ved at huske hvilken del af Oldtiden, der er tale om, har Forfaldets Falmen fået samnavnet Senoldtiden, som en måde at huske på at det er den sidste af tidsalderens tre epoker.

Forfaldets Falmen er betegnet som Fladlandsk Rigshistorie og anvender Ny Fladlandsk Tidsregning.

Fortællingen om Forfaldets Falmen

Forfaldets Falmen begyndte med en fatal brand, hvor Det Store Bibliotek, Oldhelligdommen og Tårnakademiet gik til i flammerne. Uklare hændelser, som indebar menneskers arrogance og forræderi havde ført op til branden. Det gik formodentligt stærkt, eftersom bygningerne antageligt var fyldt med brandbare skrifter og bygget af træ. Bygningerne havde været nogle af Rigets mest centrale, så at miste dem i en altopslugende brand, rystede Rigets sammenhold. Efterfølgende forsvandt Guddommenes Avatarer og efterlod menneskene til at opleve et dystert mørke uden Guddommelig støtte og vejledning.

Ildens splittelse

Splid blandt menneskene førte til en opsplittelse af Tvillingetroen i Archimedestroen og Eurikatroen. Kun forsvindende få fulgte fortsat Tvillingetroen.

Som sand mellem hænderne

Uden Guddommelig støtte og vejledning kollapsede Det Gyldne Rige kollapsede. Op mod epokens slutning havde overlevende mennesker samlet sig i en række urklaner. Dermed var bronzeklanerne, hesteklanerne, hornklanerne og vildklanerne opstået. Epoken sluttede umiddelbart før Hyldomsdragets tørkeplage.

Fremhævede Rigsskriftkilder

Følgende Rigsskriftkilder er fremhævede som grundlag for epoken:

  • Avatarmyten beskriver tiden op til Det Gyldne Riges kollaps.
  • Myten om De Tre Drømmesyn beskriver Det Gyldne Riges kollaps.

Epokens tilknytning

Forfaldets Falmen indgår i Oldtiden.

Forfaldets Falmen har ikke tilknyttede begivenheder eller forløb, da det er for uklart, hvordan og hvor længe hændelserne i epoken varede.

Kronologisk diskussion

Der er usikkerhed om, hvornår Forfaldets Falmen startede og sluttede, og den blev derfor sat til at vare 100 år. Myten havde desværre en mangelfuld afslutning, men det var sikkert ikke vigtigt. Der var uenighed om, hvordan den fatale brand opstod. Måske var det menneskenes grådighed. Måske skabte menneskelig tåbelighed årsag til intern splid mellem Guddommene. Måske forrådte menneskene Guddommenes gunst. Uagtet, hvad årsagen var, førte det til en stor brand, der blev begyndelsen på kollapset af Det Gyldne Rige. Det stod ikke i skriftkilder, at Tårnakademiet nedbrændte i epoken, men da det antageligvis lå sammen med Det Store Bibliotek og Oldhelligdommen, blev det formodet at være brændt sammen med dem. Det bliver fortsat debatteret, hvad der forårsagede branden.

Historiske hovedpunkter

Kategori NavnNuværende navnEgnÅr
Attraktioner
➧ Ukendt navnKhorelruinenVES900 FNFT
➧ Ukendt navnMåneruinenJYR900 FNFT
➧ Ukendt navnSaltruinenSLA900 FNFT
Ukendt navn (➧ruin)StjernefærdenMÅN900 FNFT
➧ Ukendt navnTårntrappenJYR900 FNFT
Egne
(+)VildfladlandetFladlandet900 FNFT
Fæstningsværker
GolathaJAM930 FNFT
Ukendt navn (➧ruin)KhorelruinenVES900 FNFT
Ukendt navn (➧ruin)MåneruinenMÅN900 FNFT
Ukendt navn (➧ruin)SaltruinenSLA900 FNFT
Ukendt navn (➧ruin)TårntrappenJYR900 FNFT
Kulturfællesskaber
Vildklanerne930 FNFT
Hornklanerne920 FNFT
Hesteklanerne915 FNFT
Bronzeklanerne910 FNFT
Archimedestroen900 FNFT
Eurikatroen900 FNFT
Personager
⚐ ☠Golat900 FNFT
Sagnsteder
Det Gyldne Rige900 FNFT
Det Store Bibliotek900 FNFT
Tårnakademiet900 FNFT
Oldhelligdommen900 FNFT

Offgame Information

Senest opdateret: 12. november, 2024