KARTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kartologi er byggestilen i Hasselbækh kendetegnet ved, at bygningerne er lavet med sten og mørkel. Der er flere frodige haver og flotte hasseltræer.
Attraktioner og fæstningsværker
Staden indeholder ingen attraktioner eller fæstningsværker.
ADVOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk advologi ligger staden ikke ved vandveje og kan derfor udelukkende blive tilgået fra land. 🐃
Eksportvarer
Staden er kendt for følgende eksportvarer:
Sendingen flagermusgødning.
KONSULOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk advologi er det kendt at bygningerne er udført meget solidt, hvilket gør dem meget holdbare. Til gengæld er det både dyrt og meget besværligt at ændre på dem. Hvilket ikke bliver lettere af, at bygningernes møbler er limet fast til gulvet. At haver og træer er frodige handler om at byen eksporterer store mængder af flagermusgødning fra nærliggende grotter, så det er billigt at få gødning til sin have.
Indbyggerne
Indbyggerne er kendt for at tænke længe, før de tager en beslutning, men når den først er taget, ændrer de sjældent holdning igen. Et lokalt mundheld siger: “tro på de, der er som mørkel – forkast de, der er som snørkel”.
KRONOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kronologi blev byen grundlagt omkring år 470 FNFT (under Standhaftighedens Skjolde) i Fladlandsk byggestil som en landsby. Byen opstod som sammenbygning af en række mindre flækker, i takt med at Fladlandets magtcentrum flyttede mod nord grundet Den Store Kolonikrig. Det var særligt medlemmer af Hasselskjoldslægten, der gjorde arbejdet med at grundlægge byen, og den blev derfor opkaldt efter dem. Byen havde dog ikke et tilstrækkeligt forsvar, og borgerne oplevede store udfordringer med plyndringer. De lokale så ingen anden udvej end at bolte eller støbe ting fast for at undgå, at de blev taget, hvilket blev grundlaget for en lokal skik. I år 431 FNFT (under Gnistens Indæmning) voksede landsbyen sig til en stad.