Hippocamper

Hippocamper er fabelvæsner, der ligner en blanding mellem en hest og en fisk, samt knuser og drukner folk i stormfulde bølgers rasen.

ARISTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk Aristologi bliver hippocamper som heraldikelement anvendt af Slægten Cabello, der bruger dem som deres kernesymbol.

BÆSTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk bæstologi er hippocamper ifølge myten frygtelige og vrede fabelvæsner, der er i stand til at bevæge sig exceptionelt hurtigt gennem vand og skabe stormfloder de steder, som de holder til. De er svære at finde og kun under særlige vejrforhold er de blevet set. En teori beskriver, at deres smukke hale og bjergtagende bevægelser fortryller søfolk, så de falder i dybet. En anden teori beskriver, at det kun én gang er lykkedes for et menneske at ride dem, men lykkedes skulle det være!

Hippocamper er betegnet som store, sjældne, nærlivsændrende, livsfarlige og uhumanoide.

Mytens fortælling

Kommer senere.

Kategorisering af hippocamper

Hippocamper er gennem bæstvejning kategoriseret på følgende måde:

  • Størrelsesgrad: Hippocamper er i myter blevet sammenlignet med heste i størrelse, og de bliver derfor kategoriseret som værende store.
  • Væsentræk og type: Hippocamper bliver beskrevet som værende en anden størrelse end et menneske, hvilket gør dem uhumanoide, og de bliver derfor kategoriseret som fabelvæsener.
  • Sjældenhedsgrad: Myter fortæller, at hippocamper er svære at finde, og det er muligt i vildegnen Abyssalhavet, under særlige vejrforhold og på særlige tidspunkter, hvilket gør dem sjældne.
  • Kraftgrad: Ifølge myter er det mest kraftfulde ved hippocamper, at de er i stand til at styre bølger med deres haler og kan skabe store stormfloder bag sig, hvis de bliver vrede, hvilket gør, at hippocamper bliver betegnet som nærlivsændrende.
  • Farlighedsgrad: Eftersom hippocamper er betegnet som nærlivsændrende, og da myterne beskriver deres adfærd som velovervejet, bliver de vurderet til at være livsfarlige.
  • Trin: Eftersom hippocamper bliver beskrevet som store, sjældne og nærlivsændrende, konkluderer bæstvejningen, at de er trin 4 fabelvæsner.
  • Varianter: Der er ifølge Navíos Bæstologielektorat ikke registreret varianter af hippocamper.

Oplevelsen af et møde med en hippocamp

Mødet med en hippocamp bliver beskrevet som frygtindgydende. I nærheden af en hippocamp kan vandet have ligget stille hen, men på ingen tid kan en stormflod rejse sig højt. Smukke farver, lyde og forførende toner får dem, der oplever hippocamper, til at søge mod og ned i havet. Tanker om at give slip og lade sig glide med rammer sindet: “Hvis bare jeg giver slip, bliver det hele sikkert lettere.”

Bæstologisk diskussion

Det er uklart, præcist hvordan hippocamper opstår.

Feltbæstvejning af hippocamper

Kommer senere.

Om håndtering af hippocamper

Det er opfattelsen, at den bedste måde at håndtere hippocamper på er at flygte fra dem.

Offgame Information

Senest opdateret: 28. september, 2024