Jeronimaius Argenor

Jeronimaius Argenor er en nulevende personage, som er kendt for at være den mest anerkendte kronolog i Fladlandet.

ARISTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk Aristologi er Jeronimaius’ fulde navn Jeronimaius Archaeus Argenor. Archaeus er et Heronavn.

Nævneværdige titler

Jeronimaius’ fulde titel er Elektokrat og Professor i kronologi, Jeronimaius Argenor. Jeronimaius bærer titlen Professor, da de er udnævnt af Stradamos’ Rektor til at lede forskning og undervisning i kronologi på Akademiet. Det indebærer tilknytning til Stradamos’ Kronologielektorat og derfor bærer Jeronimaius også titlen Elektokrat.

KONSULOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk konsulogi er Jeronimaius beskrevet som veltalende, tålmodig og meget travl. Jeronimaius bliver ofte omtalt som en omvandrende historiebog, hvilket de tager som et kompliment.

Jeronimaius er særligt kendt for udtalelsen: “Det har jeg tilfældigvis en interessant historisk anekdote om.” Jeronimaius har meget lysfølsom hud og tilbringer derfor sjældent tid i direkte sollys.

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi har Jeronimaius følgende fortælling: Jeronimaius blev født i januar år 10 FNFT (under Ørnefreden). Jeronimaius’ forældre var medlemmer af Slægten Argenor. I januar år 1 ENFT graduerede Jeronimaius som Scriptorelev af første grad. I marts år 4 ENFT blev Jeronimaius optaget på Stradamos som Scriptorelev af anden grad. I juli år 8 ENFT graduerede Jeronimaius fra Stradamos som Scriptor. I april år 9 FNFT blev Jeronimaius udnævnt til Adjunkt i kronologi tilknyttet Stradamos. Jeronimaius blev november år 13 ENFT udnævnt som Elektokrat og Professor i kronologi på Stradamos.

Offgame Information

Senest opdateret: 30. september, 2024