Khandisstad

Khandisstad er en stad, der er Lensstaden i Lenet Romun, og er kendt for, at flere af husene er blevet dekoreret, så de ligner kager eller konfekt.

KARTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kartologi er byggestilen i Khandisstad kendetegnet ved, at mange af husenes tage glinser, som var det géle eller glasur, hvilket er på grund af det grundige dekorationsarbejde.

Khandisstad er betegnet som Lensstad.

Attraktioner og fæstningsværker

Staden indeholder attraktionerne Liljekrypten, Romus Tempel og Lensfæstningen Stalagburg.

ADVOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk advologi ligger staden ved en flod og kan blive tilgået med alle typer af skibe. ⚓

Eksportvarer

Staden er kendt for følgende eksportvarer:

Sendingen roepulp.

Genstanden kandispinde (fra Khandisstad).

KONSULOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk konsulogi er bygningerne i byen blevet dekoreret for at signalere, at indbyggerne er stolte af deres traditioner for at lave kager og konfekt.

Indbyggerne

Indbyggerne er vant til, at alle vigtige samtaler starter med, at der bliver smagt på noget lækkert. De mener, at søde sager hjælper med at få tungen på gled, så det er lettere at tale om svære emner og hemmeligheder.

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi blev byen grundlagt omkring år 670 FNFT (under Eftermælernes Arv) som en stad i Khartaviansk byggestil med et ukendt navn. Byen blev grundlagt som handelsmæssigt knudepunkt mellem Vestengen og Sagadraget, og var sammenlagt af flere mindre teltlejre og bygder, hvilket var grunden til at den var en stad fra sin grundlæggelse. Omkring år 560 FNFT (under Diplomatiets Digel) blev Liljekrypten opført i byen. Omkring år 450 FNFT (under Standhaftighedens Skjolde) ankom soldater fra Den Khartavianske Koloniseringsstyrke til byen og gemte sig der. Byens indbyggere foretrak at underlægge sig den Khartavianske hær frem for den Azurranske, som de havde hørt frygteligt om. De lokale hjalp derfor med at opføre en hemmelig fæstning med ukendt navn i byen. Det blev derfor holdt skjult, at fæstningen var under opbygning, indtil den var næsten færdig. Omkring år 450 FNFT (under Gnistens Inddæmning) opdagede Den Azurranske Koloniseringsstyrke fæstningen og ødelagde den. I år 296 FNFT (under Håbets Støbeform) blev byen ramt af et forfærdeligt udbrud af sygdom og de indbyggerne, der ikke nåede at flygte, døde. Byen blev forladt, og betragtet som en ruin. En ekspedition i august år 262 FNFT under Accalias Århundrede) vendte tilbage og fik ryddet op og genetableret byen. I den sammenhæng blev byen omdøbt til at hedde Khandisstad, da flere af tilflytterne havde et ønske om at gøre byen kendt for sit bagværk og kager, frem for tiden før det. Samme måned var byens fæstning tilstrækkeligt repareret og der var ryddet nok op til at byen blev udråbt som ny Lensstad af Romun. I september år 251 FNFT blev Romuns Tempel opført i byen. I august år 189 FNFT (under Tronedansen) blev fæstningen forsøgt genopbygget i en pænere version, hvilket efter lidt omveje førte til at den blev omdøbt til at hedde Stalagburg.

Offgame Information

Senest opdateret: 11. november, 2024