BÆSTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk bæstologi er lygtefolk ifølge myten dødbringende og farlige at være i nærheden af. De må enten være menneskelignende i deres silhuetter, eller også er de blot små, svævende lyskugler. Myter fortæller, at selv det mindste sår fra en af lygtefolket er dødeligt. Mange personer er i tidens løb døde af uhelbredelige banesår, som de påstod, var blevet dem påført af lygtefolk. Indenfor Fladlandsk bæstologi er der en del debat om, hvorvidt lygtefolk er spektrale og dermed åndevæsner, nærmere end vætter. Men eftersom de folk, der har været i kontakt med lygtefolk, dør kort tid efter, har det ikke været muligt at have en tilstrækkeligt fornuftig debat med dem.
Lygtefolk er betegnet som middelstore, sjældne, livsændrende, dødsfarlige og humanoide.
Mytens fortælling
Kommer senere.
Kategorisering af lygtefolk
Lygtefolk er gennem bæstvejning kategoriseret på følgende måde:
- Størrelsesgrad: Lygtefolk er ifølge en myte blevet sammenlignet med et menneske i størrelse. Måske. Eller en svævende lille lyskugle. Eller også er lyskuglen lys fra en lanterne, de bærer på, så de bliver derfor kategoriseret som værende middelstore.
- Væsentræk og type: Lygtefolk bliver beskrevet som værende samme størrelse som et menneske, hvilket gør dem humanoide, og de bliver derfor kategoriseret som vætter.
- Sjældenhedsgrad: Lygtefolk forekommer tilsyneladende oftest i områder med meget tåge, såsom vildegnen Tågelandet. De bliver derfor betegnet som sjældne.
- Kraftgrad: Lygtefolk bliver beskrevet som værende i stand til at dræbe folk ved selv den mindste berøring. Lygtefolk bliver derfor betegnet som livsændrende.
- Farlighedsgrad: Lygtefolk bliver beskrevet som havende dræbt alle, der er kommet tæt på dem, så snart de har været tæt nok på til berøring. De bliver derfor kategoriseret som værende dødsfarlige.
- Trin: Lygtefolk bliver beskrevet som middelstore, sjældne, livsændrende og dødsfarlige, hvilket fører til, at de bliver kategoriseret som trin 5 vætter.
- Varianter: Der er ifølge Navíos Bæstologielektorat ikke registreret varianter af lygtefolk.
Oplevelsen af et møde med en af lygtefolket
Mødet med et lygtefolk bliver beskrevet som en dødbringende oplevelse. Lygtefolk har evnen til, at blot en enkelt berørelse vil tage livet af dem, der bliver mødet med dens ild. Permanent, uden mulighed for at blive genoplivet. Når mennesker møder lygtefolk, vil det oftest være i tåge, omgivet af en klam fornemmelse af at døden nærmer sig. Lydene vil dø ud, og det bliver sværere at trække vejret. Tanker om ens endeligt rammer: “Jeg kommer til at dø alene, uden nogen finder mig!”
Bæstologisk diskussion
Det er uklart, præcist hvordan lygtefolk opstår. Der er et rygte om, at den tidligere Marsk af Fladlandet, Markhus Rechtsfelt, døde efter at have mødt en af lygtefolket. Han døde i hvert fald af mystiske sår.
Feltbæstvejning af lygtefolk
Kommer senere.
Om håndtering af lygtefolk
Det er opfattelsen, at den bedste måde at håndtere lygtefolk på er at flygte fra dem.