ENTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk entologi er Malark ifølge myten et enormt fiskelignende væsen, der er i konstant forrådnelse og omgivet af stanken af død. Myten fortæller, at Malark mistede sin slægtsfælle Alzark. I desperat sorg rejste Malark derfor til Dødsriget for at lære om døden og finde håb. På trods af at titanen lærte stor visdom, fandt den ikke Alzark og vendte derfor tilbage til de levende. Malarks form har siden da været modbydeligt medtaget af det lange ophold i Dødsriget og er derfor i konstant forrådnelse. Myten fortæller, at Malark er i stor sorg over, at selvom det viste sig, at Alzark ikke befandt sig i Dødsriget, så bragte det ikke de to sammen, for Alzarks form er opløst og titanens sind splintret. Men Malarks rejse lod den lære kunsten at kontakte nyligt afdøde. Det har ledt til, at flere folk rejser til Malarks domæne, hvis de søger at kontakte en afdød i håb om et sidste farvel.
Lokalbefolkningen hævder, at Malarks råddenskab blegner i forhold til den sorg, den bærer på, men at det er nødvendigt at forholde sig til begge dele for at overleve i titanens domæne. Lokalbefolkningen anbefaler, at rejsende vender sig til lugten af råddenskab ved at omgive sig med mugne madvarer. De fortæller også, at det er vigtigt at forberede sit sind ved at imødekomme sorgen ved at græde og skrige ofte.
En teori beskriver, at Malark ikke blot tog til Dødsriget for at komme i kontakt med Alzark, men for at bringe den med tilbage. Selvom Alzark ikke var at finde i derinde, havde Malark fundet en hemmelig og risikabel måde at tilbagebringe nogen fra Dødsriget på. En anden teori beskriver, at det først er muligt at opnå kontakt med Malark, når den søgende i krop og sind er tæt på Dødsriget selv. Først, når vedkommende har forliget sig med råddenskab, sorg og død, vil Malark lade sig kontakte.
Kategorisering af Malark
Malark bliver kategoriseret som en trin 5 titan af varianten dominator. Du kan her læse begrundelsen for kategoriseringen:
Orakeltegn: Der er ingen observationer af orakeltegn for Malark, så det bliver formodet, at entiteten er ude af stand til at skabe dem.
Tilstedeværelse: Malarks tilstedeværelse er blevet observeret indenfor vildegnen Tåretrianglen. Derfor bliver tilstedeværelsen kategoriseret som dækkende en mellemstoregn.
Indflydelse: Malarks indflydelse er blevet observeret indenfor vildegnen Tåretrianglen. Derfor bliver tilstedeværelsen kategoriseret som dækkende en mellemstoregn.
Rækkevidde: Malarks rækkevidde bliver ud fra tilstedeværelse og indflydelse beregnet til at strække sig indenfor vildegnen Tåretrianglen og vildegnen Stenkronen. Derfor bliver rækkevidden kategoriseret som dækkende en storegn.
Trin: Malark bliver ud fra orakeltegn og rækkevidde beregnet til at være en trin 5 entitet.
Type: Malark bliver beskrevet som havende én fast, fysisk form. Den bliver derfor kategoriseret som en titan.
Variant: Malark er den mest magtfulde entitet i det domæne, som den befinder sig i, og bliver derfor kategoriseret som en dominator.
Tilbedelse: Malark bliver ofte tilbedt af folk, der har svært ved at acceptere døden. Det er ifølge EVEA’s Tempellov tolereret at tilbede eller indgå en orakelpagt med entiteten. Tilbedelse af entiteten bliver set som en del af trosretningen gammeltroen.
Oplevelsen af Malark
Mødet med titanen bliver beskrevet som frastødende og sørgmodigt. I nærheden af titanen bliver vandet plumret med halvopløste, rådne fisk og andre havdyr. Det er som at tage svømmetag i et havnebassin udenfor en slagter. Lydene af skvulpende, rådne indvolde, der klasker mod hinanden eller brister i en undervandssky af kvalmende gas og slim, når øregangen. Halvkvalte dødshost eller svag, klynkende gråd ekkoer fra alle de fortabte liv, akkurat uden for rækkevidde. Kroppen er forvrænget i en modstand mod at lade frastødende, råddent havvand og sorgfulde følelser trænge sig på. Følelsen af langsomt at blive overvældet i kvalmende sanseindtryk og ubehagelige minder får maven til at vende sig. Tanken om dødens ubehag trænger sig på. Omklamrende uvilje mod at acceptere kendsgerningen af at nære kan blive taget fra en, og at en dag vil døden ramme en selv.
