Melankoliderne

Melankoliderne er en vildegn, der er berygtet for at være et barsk og ufremkommeligt bjerglandsskab.

KARTOLOGISK SKILDRING

Melankoliderne befinder sig sydvest for Fladlandet og øst for Riget Khartavia. Vildegnen grænser op til Lenene Jammersletten og Vestengen, samt vildegnene Glemslens Vidder og Græshavet.

Indenfor Fladlandsk kartologi er Melankoliderne betegnet som en mellemstoregn.

Terræn og natur

Terrænet består af klippegrund. Vildegnen er et barskt og ufremkommeligt bjerglandskab med stejle bjergsider, der sender alle lyde tilbage mod afsenderen. Det er derfor nemt at fare vild i de indviklede stisystemer, der befinder sig imellem de store klipper. Der er sparsom bevoksning at finde i højderne, og vandet samler sig kun midlertidigt i små pytter efter et regnskyl.

Rundt om på bjergsiderne er gamle mønstre og tegninger hugget ind i bjergsiderne. De er for utydelige til at give en klar mening, men tydelige nok til at se, at der engang var nogen, der havde noget på hjertet.

Landmærker

Vildegnen indeholder ingen landmærker.

Områdefortællinger

Vildegnen indeholder ingen områdefortællinger.

Strækninger

Vildegnen indeholder ingen strækninger.

Byer

Vildegnen indeholder ingen byer.

Seværdigheder

Vildegnen indeholder følgende steder, der er betegnet som seværdigheder: Ruinen Zalos.

Eksportvarer

Vildegnen indeholder ingen eksportvarer.

KONSULOGISK SKILDRING

Befolkningen i Melankoliderne består af vildninge, som der er få og langt imellem. Et møde med dem kan virke skræmmende, da de fleste folk tilsyneladende har mistet forstanden oppe i bjergene og foretrækker kun at tale med deres geder. Til gengæld taler de ofte længe med gederne, der må lægge øre til mange sære fortællinger og følelsesladede monologer. Vildningene bor generelt i grotter og huler i bjergsiderne. Det er en udbredt skik at lære at gentage lange udpluk af mange ordremser, som de lokale mener, kommer fra titanen Ominus. De lokale er bekymrede for, hvilken frygtelig straf det vil medføre, hvis ikke ordene bliver udtalt og i stedet bliver glemt. Fladlændinge, der rejser til vildegnen, gør det ofte for at lære om mystik eller for at komme væk fra de etablerede samfund.

Beskæftigelser

Gedepasser og urteplukker.

Kulturer i egnen

Vildegnen indeholder ingen anden kultur.

ENTOLOGISK SKILDRING

I vildegnen bliver følgende afdyrkelser praktiseret: Gammeltroen.

Entiteter

Vildegnen indeholder tilstedeværelse af følgende entiteter:

Ominus, der er titan og dominator.

BÆSTOLOGISK SKILDRING

Der er ifølge myter risiko for at møde sfinxer i vildegnen, men det er nok bare, fordi folk har gået for længe og er begyndt at se syner, efter de har mistet besindelsen. Måske.

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi blev vildegnen opdaget under Brøndenes Vanvid (850-800 FNFT). Indtil da havde der ikke været et klart skel italesat for, hvor egnene Hyldomsdalen og Engstepperne sluttede mod vest, men det kom der, da Rytterætten havde sendt flere folk afsted for at undersøge området. Vildegnen blev navngivet Melankoliderne, da folk, der kom tilbage derfra, var meget melankolske og overfyldte med tanker.

Offgame Information

Senest opdateret: 2. oktober, 2023