KARTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kartologi er byggestilen i Mirrilún kendetegnet ved, at bygningerne er spredt udover en række flotte og solide marmorbroer. Hele byen er bogstaveligt talt bygget på toppen af et vandfald ved navn Stjernefaldet. Byens havn befinder sig nedenfor vandfaldet, og transport derfra og op til Mirrilún sker med hejseværk.
Attraktioner og fæstningsværker
Staden indeholder attraktionen Stjernesfæren, der befinder sig i udkanten af byen, men ingen fæstningsværker.
ADVOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk advologi ligger staden ved en flod og kan blive tilgået med alle typer af skibe. ⚓
Eksportvarer
Staden er kendt for følgende eksportvarer:
Sendingerne marmorblokke og edderdunsdyner.
Genstanden sortmarmor.
KONSULOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk konsulogi har byen den interessante begrænsning, at det er svært at finde plads til flere bygninger, end der allerede er. Derfor kan der kun flytte nogen ind, hvis der er nogen, der flytter ud. Undtagelsen er de mange tilrejsende gæster og pilgrimme, som der altid er plads til i gæstehusene, så længe de kun er der kortvarigt.
Indbyggerne
Indbyggerne er kendt for at sammenligne alt med deres hussituation. De går derfor ud fra, at hver gang nogen modtager noget, er det på bekostning af nogle andre. De er derfor meget opmærksomme på, om de føler, nogen er ved at forfordele dem. På samme måde er de meget opmærksomme på, at hvis de giver noget til andre, forventer de noget igen.
KRONOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kronologi blev byen grundlagt omkring år 690 FNFT (under Eftermælernes Arv) som en stad i Avillionsk byggestil ovenpå Stjernefaldet. Det var et omfattende arbejde, og mange døde undervejs grundet vandfaldets stærke strøm. I år 659 FNFT blev mausoleet Stjernehvælvingen opført i Avillionsk byggestil. I år 450 FNFT (under Standhaftighedens Skjolde) blev Mirrilún erklæret for Fladlandets Hovedstad. I år 400 FNFT (under Gnistens Inddæmning) blev byen overgivet til fjenden og Mirrilún var ikke længere Hovedstad for Fladlandet.
