KARTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kartologi befinder Neyala sig i den østlige del af Fladlandet. Lenet grænser op til Lenene Allesia, Alzark, Khatan, Kronlenet, Månedalen og Syrendalen. Lenet Neyala består af 11 Herreder.
Neyala er betegnet som en mellemegn.
Terræn og natur
Terrænet er græsland. Landskabet er præget af frugtplantager og marker.
Landmærker
Lenet indeholder ingen landmærker.
Områdefortællinger
Lenet er en del af områdefortællingen Hjertelandet.
Strækninger
Lenet indeholder ingen strækninger.
Byer
Lenet indeholder staderne Elstari og Lupinay, samt Lensstaden Neisina.
Seværdigheder
Lenet indeholder ingen steder, der er betegnet som seværdigheder.
ARISTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk Aristologi er Lensejeren af Neyala Slægten Cabello.
CELESTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk Celestologi bliver der i Lenet praktiseret følgende Religioner: EVEAtroen.
Særligt udbredte favoriseringer er Extaziatroen og Vartigantroen.
Helligdomme
Lenet indeholder følgende kendte Helligdomme: Neyalas Tempel.
Guddomme
Lenet er velsignet med tilstedeværelse af følgende Guddomme:
Extazia, Vartigan, Eurika og Archimedes, der er dominatorer.
KONSULOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk konsulogi er befolkningen kendt for at gå op i handlekraft og i at finde ud af, hvad egen eller andres værd er. Folkene i Lenet har intet imod at få beskidte hænder nu, hvis de vurderer, at det får dem tættere på deres drømme. De kan altid lægge fortiden bag sig, når de har opnået, hvad de ville. Det vigtige er, hvem du ønsker at blive, og at du er villig til at gøre, hvad der skal til for at opnå din drøm.
Kendetegnende hverv
Frugtbonde, bonde, handlende.
Kulturer i egnen
Egnsretter inkluderer æblepæregrød. Indbyggerne sætter stor ære i at forsøge at fremelske den helt rigtige balance mellem, hvor meget æble og hvor meget pære der bliver puttet i grøden. Blandt de Extaziatro sker tilsmagningen ud fra intuition og bliver set som udtryk for, hvor meget vedkommende har Guddommens gunst. I kontrast til det udvikler de Archimedestro komplekse opskrifter eller formler for, hvordan balancen bliver bedst opnået. Nogle vælger endda at forsøge sig med alkymi. Alle holder festtid omkring høsten, hvor årets bedste æblepæregrød bliver hyldet.
Egnsvaner inkluderer fyrværkeri, der har en stor plads i lokalkulturen og bliver ivrigt brugt ved større lejligheder, som eksempelvis myndighedsceremonier, vielser eller ved fejring af Helligdage. Eftersom mode og udseende er vigtigt i Neyala, bliver det betegnet som høfligt at kommentere, hvis en person har fået en ny frisure eller et nyt sæt tøj. Udover at være høflig bliver det også set som en vigtig evne hos magtfulde personer, at de kan lægge mærke til små forandringer i andres udseende.
ENTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk entologi bliver der i Lenet praktiseret følgende afdyrkelser: Gammeltroen.
Entiteter
Lenet indeholder ikke tilstedeværelsen af entiteter.
KRONOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kronologi blev Neyala etableret omkring år 480 FNFT (under Standhaftighedens Skjolde) som én samlet egn. Det blev sammensat af områder, som Den Avillionske Koloniseringsstyrke havde indtaget og derved blev adskilt fra Stormsletten, Syrendalen og Vildskoven. Avillionerne navngav egnen Neyala ud fra dens skønne landskab. I september år 289 FNFT (under Håbets Støbeform) blev Neyala formaliseret som værende et Fladlandsk Len, som en del af nyetableringen af Riget Fladlandet.