KARTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kartologi befinder Nordlenet sig i den nordlige del af Fladlandet. Lenet grænser op til Lenene Månedalen, Nordskoven og Syrendalen, samt vildegnen Frossahvælv. Lenet Nordlenet består af 12 Herreder.
Nordlenet er betegnet som en mellemegn.
Terræn og natur
Terrænet er tundra og klippegrund. Området er oftest dækket af sne, og temperaturen forlader kun sjældent frysepunktet. Enkelte grupper af snedækkede nåletræer giver læ til de få dyr, der er på egnen. I sommerhalvåret er der enkelte grønne plamager og bække, der pludrer ned gennem landskabet.
Landmærker
Lenet indeholder bjergmassivet Rødefjeldet og søen Isspejlet.
Områdefortællinger
Lenet indeholder ingen områdefortællinger.
Strækninger
Lenet indeholder bjergpasset Funkelsporet.
Byer
Lenet indeholder staden Norring, samt Lensstaden Nordstad.
Seværdigheder
Lenet indeholder ingen steder, der er betegnet som seværdigheder.
ARISTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk Aristologi er Lensejeren af Nordlenet Slægten Vega.
CELESTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk Celestologi bliver der i Lenet praktiseret følgende Religioner: EVEAtroen.
Særligt udbredte favoriseringer er Vartigantroen og Eurikatroen.
Helligdomme
Lenet indeholder følgende kendte Helligdomme: Nordlenets Tempel.
Guddomme
Lenet er velsignet med tilstedeværelse af følgende Guddomme:
Extazia, Vartigan, Eurika og Archimedes, der er dominatorer.
KONSULOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk konsulogi er befolkningen kendt for at være varme og imødekommende. Folkene i Lenet har en lang række af traditioner og skikke, der handler om at finde tid til at hygge og udveksle historier sammen i lyset af stenpejsen eller i saunaen. De sætter stor pris på at høre fortællinger fra andre steder og kan være meget insisterende på at blive fortalt historier.
Kendetegnende hverv
Minearbejder, soldat, isskulptør.
Kulturer i egnen
Egnshøjtider inkluderer, at der hvert kvartal bliver afholdt en festival, hvor de Vartigantro folk bygger isskulpturer foran døren til en slægt, de godt kan lide. Hvis nogen ikke har en skulptur foran sig, kan det antyde, at deres slægt ikke har venner. Der er dog ofte Eurikatro, som bygger skulpturer foran huse, der ikke har en, fordi de synes, det er synd for slægten. En række gammeltro støtter også op om skikken, fordi det er det eneste tidspunkt på året, hvor de kan tillade sig at bygge sneskulpturer for andre entiteter end Guddommene uden, at de bliver fjernet.
Egnsretter er en lidt speciel ting i Nordlenet, for det handler mest om at have et suppegevir i huset. Geviret er fra et rensdyr, som bliver dyppet i alle slægtens gryderetter. På den måde opsuger geviret smagen fra retten, så det kan blive dyppet i suppe og give smag og hygge til, når tiderne er trange.
Egnsvaner inkluderer at give et stykke af sit eget tøj til personer, der står vedkommende nær. Du kan derfor genkende en persons relationer ud fra, hvilke stofstykker vedkommende har syet ind i deres tøj. Det er en stor ære at modtage et stykke stof fra en andens klæder og ikke unormalt at se folk fra Nordlenet have firkantede huller i deres tøj.
ENTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk entologi bliver der i Lenet praktiseret følgende afdyrkelser: Gammeltroen.
Entiteter
Lenet indeholder ikke tilstedeværelsen af entiteter.
KRONOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kronologi blev egnen etableret omkring år 600 FNFT (under Diplomatiets Digel) med navnet Nordegnen, da Nadaætten indtog området og valgte at skille det fra Nordskoven, og dermed oprette en ny egn. I september år 289 FNFT (under Håbets Støbeform), ved nyetableringen af Fladlandet, blev Nordegnen omdøbt til at hedde Nordlenet og formaliseret som værende et Fladlandsk Len. Nordegnen er dermed en forældning af Nordlenet.
