Ørneordenen

Ørneordenen var en Ridderorden, der er kendt for at være den første Ridderorden i Fladlandet og for at have været Fladlandets Rigsridderorden.

ARISTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk Aristologi består Ørneordenens symbol af en ørn, der breder vingerne ud over tallet 21 (XXI) og en Krone. Tallet 21 symboliserer Riget Fladlandet, der består af 21 Len, mens Kronen symboliserer Regenten. Ørnen, som også er Fladlandets Rigsdyr, symboliserer dermed Ørneordenen, og hvordan den både beskytter Riget og Regenten. Vel og mærke i prioriteret rækkefølge, hvor Riget kommer før Regenten.

Ørneordenen og magten

Et essentiel aspekt ved Ørneordenen var princippet om, at medlemmerne ikke måtte blive dem, der havde magten, men dem som værnede om de, der havde den. Derfor var det pålagt alle medlemmer af Ørneordenen at sværge på, at de aldrig kunne blive Baron eller Regent af Fladlandet. Det tætteste på var en Ørnemarsk, hvilket var ekstremt sjældent, men selv der var magten begrænset både i omfang og tid. Det var i nogle tilfælde muligt at give dispensation om at kunne blive Baron og Regent til personer, der kun nåede at blive Ørnevæbnere, men kun i særlige tilfælde.

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi blev Ørneordenen oprettet i år 289 FNFT (under Accalias Århundrede), kort efter Kroningen af Accalia Dérkomai. Ørneordenen blev betegnet som en Rigsridderorden. Ørneordenen blev opkaldt efter Fladlandets Rigsdyr, ørnen. Ørneordenen blev opløst i år 11 ENFT (under Skrivende Stund), omtrent samtidigt med mordet på Anastasia Vega. Ørneordenen blev fra da af betragtet som en forgangning.

Ørneordenen er betegnet som en forgangning.

Offgame Information

Senest opdateret: 24. oktober, 2024