ENTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk entologi er Ominus ifølge myten et ældgammelt sfinkslignende væsen, der især er kendetegnet ved vinger, hvor hver eneste fjer er prydet med hemmeligheder, der er blevet nedskrevet i en ukendt skrift. Myten fortæller, at titanen Ominus synger til sin ven, daimonen Amnesi, for at genskabe dens hukommelse. Sangteksten består derfor af alle Amnesis minder og hemmeligheder. Ominus frygter, hvad der vil ske, hvis den holder op med at synge og bruger derfor al sin koncentration på sangen til sin fortabte ven. Det gør, at den ikke forholder sig til andet. Myten fortæller, at der i Ominus’ mumlen eksisterer svaret på selv de største hemmeligheder, til den, der kan rumme og sortere i ordstrømmen.
Lokalbefolkningen hævder, at de fleste rejsende i Ominus’ domæne i værste fald er blevet skøre eller er døde af søvnløshed, grundet den konstante strøm af viden fra videnssangen. Lokalbefolkningen anbefaler, at de, der vil bevæge sig igennem Ominus’ domæne, først bør rejse gennem Glemslens Vidder for at forberede sig. Rejsende bør kun opholde sig kortvarigt inde i Ominus’ domæne. Ellers risikerer de at miste forstanden på grund af overflod af viden.
En teori beskriver, at titanens vinger får tilføjet en ny fjer, hver gang der bliver skrevet et skelsættende dokument. En anden teori fortæller, at Ominus og daimonen Amnesi har samme oprindelse. En tredje teori beskriver, at det er muligt at stedbestemme en placering i Melankoliderne på et kort ud fra, hvilken viden Ominus mumler. En fjerde teori påstår, at Ominus tidligere har været en mere magtfuld titan, men mistede sin kraft på grund af Amnesis forfald. Det forklarer, hvorfor Ominus er så opsat på at genskabe Amnesis hukommelse.
Kategorisering af Ominus
Ominus bliver kategoriseret som en trin 4 titan af varianten dominator. Du kan her læse begrundelsen for kategoriseringen:
Orakeltegn: Der er ingen observationer af orakeltegn for Ominus, så det bliver formodet, at entiteten er ude af stand til at skabe dem.
Tilstedeværelse: Ominus’ tilstedeværelse er blevet observeret indenfor vildegnen Melankoliderne. Derfor bliver tilstedeværelsen kategoriseret som dækkende en mellemegn.
Indflydelse: Ominus’ indflydelse er blevet observeret indenfor vildegnen Melankoliderne og Lenet Jammersletten. Derfor bliver tilstedeværelsen kategoriseret som dækkende en mellemstoregn.
Rækkevidde: Ominus’ rækkevidde bliver ud fra tilstedeværelse og indflydelse beregnet til at strække sig indenfor vildegnen Melankoliderne og Lenet Jammersletten. Derfor bliver rækkevidden kategoriseret som dækkende en mellemstoregn.
Trin: Ominus bliver ud fra orakeltegn og rækkevidde beregnet til at være en trin 4 entitet.
Type: Ominus bliver beskrevet som havende én fast, fysisk form. Den bliver derfor kategoriseret som en titan.
Variant: Ominus er den mest magtfulde entitet i det domæne, som den befinder sig i, og bliver derfor kategoriseret som en dominator.
Tilbedelse: Ominus bliver ofte tilbedt af folk, der søger viden og svar på dybsindige spørgsmål. Det er ifølge EVEA’s Tempellov tolereret at tilbede eller indgå en orakelpagt med entiteten. Tilbedelse af entiteten bliver set som en del af trosretningen gammeltroen.
Oplevelsen af Ominus
Mødet med titanen bliver beskrevet som forvirrende og udmattende. I nærheden af titanen vil bogstavformer og skriftlignende mønstre tegne sig i sten, klipper eller i gruset og sandet. Det er, som om Ominus’ sang viser sig i alle overflader. En sagte, allestedsnærværende stemme, mumler en konstant, ensartet strøm af ord, tilsyneladende uden at der er et klart mønster eller sammenhæng. Nogle gange lyder sangen så højt, at ører har brug for at blive beskyttet, mens lyden andre gange er så lav, at den bliver en del af vinden. En ubehagelig følelse af, at hovedet og kroppen bliver tungere og tungere for hvert skridt, der bliver taget ind i vildegnen. Kvalme og ubalance kommer og går. Langsomt tiltagende tankemylder fylder sindet, mens det desperat forsøger at forholde sig til den øgede mængde af hjerneaktivitet. Tanker bliver kastet i alle retninger, og modstanden overfor den endeløse ordstrøm bliver langsomt nedbrudt, mens vanviddet begynder at trænge sig på.
