BÆSTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk bæstologi er ræfur ifølge myten besnærende og farlige fabelvæsner, der altid kommer i par af to. De lokker mennesker længere og længere ud i skoven, indtil der ingen vej tilbage er til den menneskelige verden. Gennem smukke og nærværende øjeblikke i skovens dyb kan ræfur få menneskene til at glemme både tid og sted. Alt, der er vigtigt, bliver gråt og falmer i forhold til den falske verden, ræfur tilbyder med uærligt, lokkende manipulation. En ræfur er oftest beskrevet som havende to ben, pelsede ører, plusket haler eller andet, der ligner noget fra et mindre skovdyr.
Ræfur er betegnet som middelstore, almindelige, middelændrende, middelfarlige og humaniode.
Mytens fortælling
En ensom rejsende var kommet til Alzark for at udforske og samle inspiration til sin kunst. Den lokale befolkning havde fortalt den rejsende, at skoven havde mange farer. De så det at betræde skoven som en dødsdom, særligt fordi den rejsende hverken kendte skovens veje eller var lokal. Alligevel opsøgte den rejsende en sen aften skovkanten, mens stjernehimlen blinkede og fuldmånen oplyste stien ind mod skoven.
Fire øjne, klarere som stjerner, stirrede ud på den rejsende, da stien førte ind i skoven. Forfærdet udbrød den rejsende: “Hvem er I?”, hvortil to stemmer, der lød som raslen i trækroner, svarede: “Vi ræfur, mensk’, kom…” Så løb de to par øjne ind i skoven. Den rejsende stod kort, før vedkommende løb efter dem. Træer, grene og sten farede forbi, som de løb dybere og dybere ind i skoven, op ad bakkerne og da de stoppede op ved en søbred, havde den rejsende mistet fornemmelsen for tid og sted. To menneskelignede væsner med ræveøre og en tyg rævehale, sad ved en smuk søbred, hvor måneskæret blinkede tilbage fra overfladen.
“Sæt dig, mensk’ og se… se natu’ skøn.” Og den rejsende, som burde have vendt om og flygtet, valgte i stedet for at sætte sig, og som den rejsende sad, blev vedkommende betaget af de smukke krusninger på søen, lyden af frøer og haletudserne, der svømmede i vandkanten. “Intet, jeg har oplevet før, er så smukt, som dette…” sagde den rejsende til sig selv, og i stedet for at drage ud af skoven, valgte den rejsende at blive siddende, forblændet af skovens skønhed sammen med de to ræfur, indtil den rejsende var blot et minde.
Kategorisering af ræfur
Ræfur er gennem bæstvejning kategoriseret på følgende måde:
- Størrelsesgrad: Ræfur er ifølge en myte blevet sammenlignet med et menneske i størrelse, og de bliver derfor kategoriseret som værende middelstore.
- Væsentræk og type: Ræfur bliver beskrevet som værende samme størrelse som et menneske, hvilket gør dem humanoide, og de bliver derfor kategoriseret som vætter.
- Sjældenhedsgrad: Fortolkning af myterne fortæller, at ræfur befinder sig i de fleste skove i vildegne, måske endda i nogle skove, der befinder sig udenfor vildegne. Det bliver beskrevet, at det ofte blot forudsætter, at folk er observante og værdiger skovens skønhed, før de bliver fundet af skovens ræfur, så derfor bliver de kategoriseret som almindelige.
- Kraftgrad: Ræfur bliver beskrevet som værende i stand til at fange folk i de smukke omgivelser, der er i skovene, og derefter suger deres vilje og modstandskræft, hvorfor folk aldrig forlader områderne igen. Det bliver vurderet til at svare til en trin 3 effekt, og ræfur bliver derfor betegnet som middelændrende.
- Farlighedsgrad: Ræfur bliver beskrevet som værende opsøgende, grådige og manipulerende. De bliver derfor kategoriseret som værende middelfarlige.
- Trin: Ræfur bliver beskrevet som middelstore, almindelige, middelændrende og middelfarlige, hvilket fører til, at de bliver kategoriseret som trin 3 vætter.
- Varianter: Der er ifølge Navíos Bæstologielektorat ikke registreret varianter af ræfur.
Oplevelsen af et møde med en ræfur
Mødet med en ræfur bliver beskrevet som en stærk og bjergtagende oplevelse, som leder mennesker dybere ind i skoven: Det er skønheden i en solstråle, der skinner igennem et blad. Det er øjeblikkets stilhed, når dampen fra harens ånde kan ses i det frostklare måneskin. Det er varmen fra en solnedgang over bakkerne. Det er længslen efter at se et øjebliks skønhed, der aldrig kommer igen. Og med de øjeblikke fortabes mennesket, enten til depression efterfølgende, for de vil aldrig opleve noget så smukt, nærværende og ægte, som det, eller til for evigt at blive inde i skoven sammen med ræfur og fastholdet netop det nærværende øjeblik. Alle lyde bliver smukkere i nærheden af en ræfur, farverne klarere, luften renere. En person, der befinder sig i nærheden af en ræfur, oplever en trang til at blive nær dem og glemme alt det, de kom ind for, og alt det, de kan vende tilbage til. Tanker om at blive i skoven og aldrig igen se mørket fæstner sig: “Hvis jeg blot bliver her i det smukke, nærværende øjeblik, så behøver jeg aldrig igen at lide og miste.”
Bæstologisk diskussion
Det er uklart, præcist hvordan ræfur opstår.
Feltbæstvejning af ræfur
Kommer senere.
Om håndtering af ræfur
Det er opfattelsen, at den bedste måde at håndtere ræfur på er at flygte fra dem.
