Ragnars Gyldne Regime

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi begyndte Ragnars Gyldne Regime i år 750 FNFT, med det Tronvalg som etablerede Fladlandet som et samlet Rige, og endte i år 700 FNFT umiddelbart før udnævnelsen af Tira af Folkaætten, den første Regent af Fladlandet efter Ragnar af Folkaætten.

Ragnars Gyldne Regime er betegnet som Fladlandsk Rigshistorie og anvender Ny Fladlandsk Tidsregning.

Fortællingen om Ragnars Gyldne Regime

Ragnars Gyldne Regime begyndte med et historisk møde. Ragnar af Folkaætten havde samlet de mest indflydelsesrige og anerkendte af Vildfladlandets ætter i Ragnarstad. Formålet var at skabe fælles fodfæste om det at etablere et Rige samt afholde et Tronvalg og udråbe en Regent. Folkaætten, Langsaxingeætten, Rechtsfeltætten og Valravneætten deltog i mødet. Argenorætten blev oprettet i starten af mødet, da det var en forudsætning at være indflydelsesrig æt for at kunne deltage, og de andre ætter ønskede at have Hyldomsdraget repræsenteret ved bordet, så flest mulige var med. Udgårdsætten og Nadaætten mødte op, men begge endte med at udvandre fra mødet i vrede. På mødet blev Riget Fladlandet etableret og Ragnar af Folkaætten valgt og Kronet som Regent af Fladlandet hvilket markerede Fladlandets første Tronvalg. Dermed blev Ragnarstad erklæret for Fladlandets Hovedstad og Ragnar af Folkaættens Regeringstid begyndte. Det blev fejret med en storslået fest, der varede i en måned.

Nye forbindelser bliver formet

Under epoken havde der været gode forbindelser til Naborigerne Khartavia og Torccelheim, hvilket indebar frugtbar handel. Da en ekspedition, ledet af Vegaslægten fra Avillion, ankom til Fladlandet og fortalte om et Rige hinsides Abyssalhavet, øjnede folk nye handelsmuligheder.

I skyggen af storhed

Mod slutningen af epoken døde Ragnar af Folkaætten af alderdom, og dermed sluttede Ragnar af Folkaættens Regeringstid. Der var dog en del uro op til begravelsen, og det endte med at den blev udskudt til efter Tronvalget. Tronvalg blev afholdt i Ragnarstad, og blev det første Tronvalg efter Ragnars død, hvilket gjorde mange urolige for fremtiden. Argenorætten, Folkaætten, Langsaxingeætten, Rechtsfeltætten, Valravneætten og Vegaslægten deltog i Tronvalget. Udgårdsætten og Nadaætten mødte op, men blev endnu engang uenige med de andre og udvandrede igen. På Tronvalget blev Tira af Folkaætten valgt som Regent af Fladlandet. Epoken sluttede umiddelbart før hendes Kroning.

Magthavere og territorier

Folkaætten rådede over Bakkedalen, en del af Vildskoven (senere Allesia), Sønderhaven, Tågebæltet med undtagelse af området syd for Svartunil, samt det meste af Højheden og det sydlige del af Nordskoven (senere Romun).

Hesteklanerne fik organiseret sig og opbygget en så stor krigsstyrke, at de formåede at trænge Rechtsfeltætten tilbage mod øst.

Hornklanerne mistede det sidste af deres områder til Langsaxingeætten under et langt og blodigt slag. Ved epokens afslutning var samtlige hornklaner blevet udryddet eller indlemmet under andre.

Hyldomsklanerne oplevede stort pres udefra. De mest toneangivende valgte derfor at organisere sig under samlet lederskab og starte Argenorætten, hvilket tillod dem at deltage i Fladlandets første Tronvalg. Ved epokens afslutning var samtlige hyldomsklaner blevet udryddet eller indlemmet under andre.

Langsaxingeætten indtog de sidste områder, i Nordskoven, der havde været under hornklanernes kontrol.

Nadaætten indtog det sidste af Syrendalen, men de mistede det nordlige Månedalen til Vegaslægten, der angreb uden varsel og jog Nadaætten fra deres hjem.

Rechtsfeltætten oplevede et overraskende og voldsom opbygning af modstand i Vestengen. Efter en række voldsomme slag måtte Rechtsfeltætten trække sig tilbage og tegnede derfor en ny grænse ved en biflod der løb nord/syd gennem Vestengen.

Udgårdsætten indtog hele det nuværende Alzark og noget af Vildskoven (senere Neyala). I slutningen af epoken valgte Udgårdsætten at satte alle sine styrker ind på at afskære Vegaslægten fra havet og derved stoppe dem fra at lukke flere Avillionske soldater ind. Udgårdsætten havde først jaget en masse vildklaner ind i området, og så fulgt efter med alt, de havde, der kunne løfte et våben. Udgårdsætten indtog dermed hele Stormsletten og den sydlige del af Månedalen.

Valravneætten indtog en stor del af Vildskoven (senere Kronlenet) gennem en række succesfulde togter. Det førte til, at en del vildstammer flygtede nordpå, hvilke skabte udfordringer der.

Vegaslægten ankom fra Avillion i begyndelsen af epoken som ledere af en Avillionsk ekspedition, der gjorde landfald i den nordlige del af Stormsletten, hvor de jog lokale barbariske vildstammer væk for at skabe sig plads. De etablerede sig på et stykke kyst, hvorfra de handlede, samt landede ekstra soldater og varer. De kom i god dialog med Nadaætten, som de fandt en fælles forståelse med. Vegaslægten blev bjergtagede af Månedalens skønhed og valgte at flytte størstedelen af deres folk og værdier derind. Ikke mindst, fordi de nød Nadaættens selskab og deres frugtbare samarbejde. I den anledning gav Nadaætten Vegaslægten en gave i form af Vegadaggryet. For at sikre deres egen sikkerhed så langt væk fra kysten havde Vegaslægten medbragt størstedelen af deres soldater og kanoner. Det var derfor kun begrænset modstand, som de tilbageværende soldater kunne præstere, da samtlige af Vegaslægtens områder i Stormsletten blev overløbet: Først af diverse befolkningsgrupper, der var drevet nordpå af Udgårdsætten og Valravneættens erobringer. Dernæst af Udgårdsætten, der angreb med størstedelen af sine krigere. Vegaslægten så ingen anden udvej end at sikre sig et område, de kunne forskanse sig i, hvilket de gjorde ved at smide deres allierede fra Nadaætten ud af deres hjem og indtage den nordlige del af Månedalen.

Vildklanerne mistede det sidste territorium, og ved epokens afslutning var samtlige vildklaner blevet udryddet eller indlemmet under andre, ligesom alle Fladlandske områder, der tidligere havde tilhørt vildklaner, var under ætters (kulturslægters) kontrol.

Fremhævede Rigsskriftkilder

Følgende Rigsskriftkilder er fremhævede som grundlag for epoken:

• Især gamle sagn om Ragnar af Folkaætten ligger til grund for beskrivelsen af hvad der skete dengang.

Epokens tilknytning

Ragnars Gyldne Regime indgår i Erobringstiden.

Ragnars Gyldne Regime har ikke tilknyttede begivenheder eller forløb.

Kronologisk diskussion

Der er usikkerhed om hvornår Ragnars Gyldne Regime startede og sluttede, og epoken er derfor blevet sat til at vare 50 år, hvilket svarer til en menneskealder.

Historiske hovedpunkter