Ragnars Gyldne Togter

Ragnars Gyldne Togter er en epoke, under Erobringstiden, der var kendetegnet ved en række store erobringstogter.

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi begyndte Ragnars Gyldne Togter i år 800 FNFT, da Ragnar af Folkaætten blev udråbt som ætshøved af Folkaætten, og endte i år 750 FNFT, umiddelbart før det Tronvalg som etablerede Fladlandet som et samlet Rige.

Ragnars Gyldne Togter er betegnet som Fladlandsk Rigshistorie og anvender Ny Fladlandsk Tidsregning.

Fortællingen om Ragnars Gyldne Togter

Ragnars Gyldne Togter begyndte, da Ragnar af Folkaætten blev udråbt som ætshøved af Folkaætten. Ragnar fandt en dag en særlig hule og fik derinde en vision fra Guddommene om at bringe menneskene tilbage fra hedenskab og kætteri for derefter at samle dem i fællesskab og i ét samlet Rige. Han inspirerede andre med sine ambitioner og indledte store erobringstogter ud i Vildfladlandets egne. I kølvandet på sine store sejre blev der etableret egne, som svor ham troskab eller indgik alliancer med ham. Den mægtige Ragnar af Folkaætten var visionær og ønskede, at befolkningen stoppede med at bekæmpe hinanden og i stedet samlede sig for at jage barbarer og kættere på porten. Ragnar havde hjemme i Bakkedalen, men han rejste derfra ud på togt for at underlægge sig andre områder.

Tilbedelse af Guddommene

Under epoken tilbad folk Guddommene hver for sig og fulgte rådgivning af selvudnævnte forkyndere, kaldet goder. Enhver kunne erklære, at vedkommende var en gode, hvilket skabte en del forvirring og modsigelser. Goderne talte ikke på vegne af Guddommene, men de kunne rådgive om, hvordan de bedst mente, at folk opnåede Guddommelig velvilje og gunst. Nogle goder var vildfarne og spredte ord om gammeltroen og dens mange sære skikke.

Ustabile alliancer

Ragnar valgte, i modsætning til sin forgænger, at møde Valravnestammerne med en udstrakt hånd og et ønske om samarbejde. Valravnestammernes ører fandt fornuft i budskabet om samarbejde mod mørket. Samarbejdet styrkede Ragnars hære betydeligt. Overalt blev modstanden mod Ragnar slået tilbage, og langsomt sluttede flere og flere ætter sig til hans sag. De svor ham troskab, samt bekendte deres tro til en af Guddommene. De, der nægtede, blev fordrevet fra Vildfladlandet. Nadaætten stillede sig på tværs af Ragnars planer om at samle et Rige. De vedkendte sig dog Extazia, og de blev en allieret i kampene mod kætterne. Nadaætten ønskede kun ét samlet Rige, hvis det var dem selv, der sad på Tronen. Rivaleriet mellem Nadaætten og Folkaætten voksede som et betændt sår, der blev værre med tiden, indtil deres konflikt blev så stor, at de var ærkefjender.

Mødet med andre Riger

Udsendinge fra Rigerne Khartavia og Torccelheim rejste for første gang til Vildfladlandet. Deres spændende fortællinger om fjerne Riger blev mødt med stor interesse for de varslede gode muligheder for at skabe samhandel og udveksle idéer med hinanden.

Optakten til Tronvalget

Op mod slutningen af epoken havde Ragnar indbudt de mest indflydelsesrige og anerkendte ætter i Vildfladlandet til at gæste hans fæstning for at diskutere muligheden for at etablere et samlet Rige. Epoken endte umiddelbart før Tronvalget der etablerede Fladlandet som et samlet Rige.

Kort over Fladlandets udformning under Ragnars Gyldne Togter (800-750 FNFT).
Kort over Fladlandets egne under Ragnars Gyldne Togter (800-750 FNFT).

Magthavere og territorier

Bronzeklanerne rådede over Tågebæltet, med undtagelse af den del, der ligger syd for Svartunil, samt Sønderhaven, men de tabte løbende territorium til Folkaætten og Valravneætten togter. Ved epokens afslutning var samtlige bronzeklaner blevet udryddet eller indlemmet under andre.

Folkaætten indtog Tågebæltet, en del af Vildskoven (senere Allesia), samt den del af Bakkedalen, (senere Morænen), den del af Højheden, der ikke var under Rechtsfeltættens kontrol, samt den sydlig del af Nordskoven (svarende til en sydlig del af det, der senere hedder Romun). Udgårdsætten udsprang af Folkaætten, (navnet kom antageligt af, at de “udgår(d)” fra Folkaætten). Det skete efter en fejde, og efter en blodig kampagne bosatte Udgårdsætten sig i den sydlige ende af Stormsletten, hvor de oprettede en egn, ved navn Alzark.

Hesteklanerne mistede alt, undtagen det vestlige af Engstepperne i kampe mod Rechtsfeltætten.

Hornklanerne mistede løbende mere territorium til saxingestammerne og rådede ved epokens afslutning kun over et mindre stykke af Nordskovens nord-østlige udkant, grænsende op mod Nadaættens område.

Hyldomsklanerne rådede over Hyldomsdraget.

Nadaætten indtog områder i Vildskoven, omkring Nadafloden (helt ned til den nuværende grænse mellem Neyala og Allesia). Det betød, at de kom til at grænse op mod deres arvefjender i Folkaætten.

Rechtsfeltætten indtog resten af Sagadraget, den østlige halvdel af Engstepperne, og et flodstykke i den sydlige del af Nordskoven (senere Romun), hvilket var betydningsfuldt, fordi det bandt Sagadraget og Engstepperne sammen. Deres hære var baseret på dygtige ryttere, hvilket blev kernen i deres succes.

Saxingestammerne mistede en sydlig del af Nordskoven (senere Romun). Der udbrød derudover en intern strid, hvorunder Langsaxingeætten udsprang. Ved epokens afslutning var samtlige saxingestammer blevet udryddet eller indlemmet under magtfulde ætter.

Valravnestammerne var alle ved epokens afslutning blevet udryddet eller indlemmet under magtfulde ætter.

Valravneætten indtog den sydlige halvdel af Vildskoven, op til Nadafloden. De blev desuden givet Ørnedraget i gave af Folkaætten, antageligt for, at de i så fald kunne gøre fælles front mod Nadaætten. Det blev fra da af et sted, Valravneætten følte stærk tilknytning til.

Vildklanerne blev underlagt de store ætter lidt efter lidt. Ved epokens ende havde vildklanerne kun området ved Stormsletten, det nordlige Vildskoven og en lille enklave ved Sagadragets nordlige kant.

Kort over Fladlandets magthaveres territorier umiddelbart før Ragnars Gyldne Togter (800 FNFT).
Kort med udvikling af Fladlandets magthaveres territorier under Ragnars Gyldne Togter (800-750 FNFT).

Fremhævede Rigsskriftkilder

Følgende Rigsskriftkilder er fremhævede som grundlag for epoken:

  • Gamle sagn om Ragnar af Folkaætten ligger til grund for beskrivelsen af, hvad der skete dengang.

Epokens tilknytning

Ragnars Gyldne Togter indgår i Erobringstiden.

Ragnars Gyldne Togter har ikke tilknyttede begivenheder eller forløb.

Kronologisk diskussion

Der er usikkerhed om, hvornår Ragnars Gyldne Togter startede og sluttede, og er derfor blevet sat til at vare 50 år, hvilket er omkring en menneskealder. Antageligt havde de fleste af Vildfladlandets indbyggere efter plagerne under den Den Mørke Tid for længst glemt alt om Det Gyldne Rige. Men øjensynligt bar mange dengang på drømmen om et samlet Rige, og alle de fordele det indebar, så Ragnars vision om et samlet Rige var en gave til de håbefulde. Udover Nadaættens støtter, der ønskede det samme, men kun hvis de selv fik Tronen.

Historiske hovedpunkter

Kategori NavnNuværende navnEgnÅr
Attraktioner
ObsidiatårnetSYD800 FNFT
Ukendt navn ➧ SagakatakomberneKHA800 FNFT
AyuruklippenSYR790 FNFT
Ukendt navn ➧ MåneruinenMÅN760 FNFT
Byer
RagnarstadRegistadBAK800 FNFT
Ukendt navnCacremilBAK780 FNFT
FrøksifrajAmereegaMOR760 FNFT
Ukendt navnUDstedetSTE760 FNFT
Ukendt navnNeisinaNEY770 FNFT
FyrhugNRS750 FNFT
Egne
Engstepperne ➧ VestengenVestegnen800 FNFT
(-)HøjhedenSlangeheden800 FNFT
SagadragetKhatan800 FNFT
Svartunil800 FNFT
Torccelheim790 FNFT
Khartavia770 FNFT
Alzark760 FNFT
Ormeskoven760 FNFT
(-)StormslettenJyrkakysten760 FNFT
(-)VildskovenKronlenet760 FNFT
Ejendele
Paxi-Axi790 FNFT
Saxingekronen790 FNFT
Fæstningsværker
RagnarsborgBAK800 FNFT
Ukendt navnMarmorkastelletMÅN770 FNFT
BergshjartaBergshjartaMAR760 FNFT
VyrmhalVyrmhalsruinenALZ760 FNFT
Kulturfællesskaber
LangsaxingeættenSlægten Langsaxing790 FNFT
UdgårdsættenSlægten Udgårdsætten780 FNFT
Rytterætten ➧ RechtsfeltættenSlægten Rechtsfelt760 FNFT
Bronzeklanerne750 FNFT
Saxingestammerne750 FNFT
Valravnestammerne750 FNFT
Trillingetinderne780 FNFT
Spraglemosen770 FNFT
Giganternes Grav760 FNFT
Ormehalen760 FNFT
Ormeskoven (skov)760 FNFT
Smuglerbugten760 FNFT
Ukendt navnRichters Rev760 FNFT
Strækninger
Floden Marven780 FNFT

Offgame Information

Senest opdateret: 17. november, 2024