KRONOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kronologi har Rozali følgende fortælling: Rozali blev født i juli år 18 FNFT (under Ørnefreden). Hendes forældre var Chenni og Zózia Vega, og hun blev navngivet Rozali Vega. Rozali graduerede i februar år 2 FNFT til Extetikerlærling af første grad. I august år 0 ENFT (under Skrivende Stund) blev Rozali optaget på Khridima, som Extetikerlærling af anden grad. I januar år 3 ENFT graduerede Rozali fra Khridima, som Extetiker. I juli år 3 ENFT Rozali blev optaget på Accadia. I oktober år 4 ENFT graduerede Rozali fra Accadia direkte som Højextetiker af Månedalen. I september år 6 ENFT gennemførte Rozali en Guddomsprøve og blev udråbt som Ikon og medlem af Fladlandets Royale Tempelråd. Hun skiftede i den anledning navn til Rozali, og forlod Slægten Vega. Rozali Vega er dermed en forældning af Rozali.
OPLEVELSEN AF AT MØDE ROZALI
Mødet med Rozali bliver beskrevet som bjergtagende, festligt og besnærende. Du vil oftest møde hende, når hun, når hun er æresgæst eller hovedtaler i en forsamling. Hun er kendt for at rådgive de Royale om Religion eller være et exceptionelt midtpunkt til en fest. Når du er i nærheden af Rozali, mærker du en følelse af liv og eventyr. Det er din adrenalin, din puls, din lyst til at udforske hidtil uopnåelige muligheder. Hendes knivskarpe udtalelser og kække smil giver dig lyst til at følge hendes besnærende ordstrøm og lade hendes forslag ændre dit livs kurs. Du har svært ved at slippe tanken om, at hun må være den mest inspirerende person, du nogensinde har mødt. Du kan mærke, hvordan du får lyst til at stille dig på tæerne for at være en bedre udgave af dig selv. Måske endda gøre dumdristige ting. Tanker om livets storhed, drømmene og alt, du kan opnå, hvis blot du tør tage lidt ekstra risiko: “Hvad er det næste eventyr, jeg tager på?”