ARISTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk Aristologi er Saxingekronen betegnet som et slægtsklenodie og unika.
Nomineringsgrund
Saxingekronen blev nomineret til og anerkendt som slægtsklenodie ud fra følgende grundlag:
- Unik ejendel: Saxingekronen er en specialsending og unik.
- Slægtsforankring: Saxingekronen har tydelig forankring i Slægten Langsaxing, hvilket er synligt, fordi skulpturen er en bogstavelig udformning af Langsaxingeættens slægtstræ.
- Kulturel betydning: Det bliver betragtet som interessant, skulpturen er en bogstavelig udformning af Langsaxingeættens slægtstræ. Normalt bliver et slægtstræ udformet som en flad tegning, så det er ret usædvanligt, at der på den måde er dybde. Der er også noget interessant over, at det tilsyneladende er meget svært at afgøre præcis, hvordan slægtstræets mange forgreninger fungerer. Nogle mener, at der er en sammenhæng med, at Saxingekronen har været brændt en del gange, og at der kunne være noget, som ikke er blevet gengivet helt præcist, men det vil Slægten Langsaxing ikke høre tale om.
- Nominatorisk prestige: Et medlem af Slægten Langsaxing nominerede oprindeligt Saxingekronen.
KRONOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kronologi blev Saxingekronen oprindeligt skabt omkring år 790 FNFT (under Ragnars Gyldne Togter). Saxingekronen blev navngivet ud fra, at skulpturen forestillede en trækrone og fungerede som en slags slægtstræ for Langsaxingeætten. Siden da brændte den ned en del gange, sammen med Saxingehal, hvor skulpturen oftest befinder sig. Hver gang, den brændt ned, blev den dog genskabt efterfølgende. I år 280 FNFT (under Accalias Århundrede) nominerede Slægten Langsaxing Saxingekronen som Slægtsklenodie, hvilket derefter blev anerkendt af Fladlandets Aristologielektorat.
