ARISTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk Aristologi bliver sfinxer som heraldikelement anvendt af Slægten Argenor, der bruger dem som deres kernesymbol.
BÆSTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk bæstologi er der kun få personer, som mener at have set en sfinx. En myte fortæller, at en sfinx er meget vis og elsker gåder. En mere dyster del af myten er dog, at hvis nogen afslår sfinxes gådeleg eller viser sig uværdig i den, så straffer sfinxen vedkommende, oftest med døden.
Sfinxer er betegnet som uhumanoide, store, ualmindelige, nærlivsændrende og livsfarlige.
Mytens fortælling
Kommer senere.
Kategorisering af sfinxer
Sfinxer er gennem bæstvejning kategoriseret på følgende måde:
- Størrelsesgrad: Sfinxer er i myter blevet sammenlignet med tigre i størrelse, og de bliver derfor kategoriseret som værende store.
- Væsentræk og type: Sfinxer bliver beskrevet som værende en anden form end et menneske, hvilket gør dem uhumanoide, og de bliver derfor kategoriseret som fabelvæsener.
- Sjældenhedsgrad: Myter fortæller, at sfinxer er svære at finde, men de er beskrevet til at være blevet set i vildegnen Melankoliderne. Det forudsætter dog, at folk, der leder efter dem, opholder sig længe nok i vildegnen og medbringer tilstrækkelig med appetitlig viden, hvilket gør, at sfinxer bliver betegnet som ualmindelige.
- Kraftgrad: Ifølge myter er det mest kraftfulde ved sfinxer, at de er i stand til at læse folks tanker, og de bliver derfor kategoriseret som nærlivsændrende.
- Farlighedsgrad: Eftersom sfinxer bliver betegnet som nærlivsændrende, og da myterne beskriver deres adfærd som velovervejet, bliver de vurderet til at være livsfarlige.
- Trin: Eftersom sfinxer bliver betegnet som store, ualmindelige, nærlivsændrende og livsfarlige, konkluderer bæstvejningen, at de er trin 4 fabelvæsner.
- Varianter: Der er ifølge Navíos Bæstologielektorat ikke registreret varianter af sfinxer.
Oplevelsen af mødet med en sfinx
Mødet med en sfinx bliver beskrevet som verdensændrende og lærende. I nærheden af sfinxer vil der ofte kun være få andre levende væsner, og de, der er, er for små til at være synlige for et menneskeligt øje. En sfinx har løvekrop, vinger med fjer og et menneskehoved, og de vil altid tvinge væsner til deres gådeleg – hvilket ofte leder til den visse død. Tanker om konsekvenserne af en forkert løst gåde rammer sindet: “Hvis jeg ikke gætter rigtigt, vil det føre til min død.”
Bæstologisk diskussion
Det er uklart, præcist hvordan sfinxer opstår.
Feltbæstvejning af sfinxer
Kommer senere.
Om håndtering af sfinxer
Det er opfattelsen, at den bedste måde at håndtere sfinxer på er at flygte fra dem.
