ARISTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk Aristologi er Skæbneurnen betegnet som et slægtsklenodie og unika.
Nomineringsgrund
Skæbneurnen blev nomineret til og anerkendt som slægtsklenodie ud fra følgende grundlag:
- Unik ejendel: Skæbneurnen er en specialsending og unik.
- Slægtsforankring: Skæbneurnen har tydelig forankring i Slægten Valravn, hvilket er synligt, fordi urnen er fyldt med asken fra slægtens aner.
- Kulturel betydning: Det bliver betragtet som interessant, at urnen indeholder asken fra så mange slægtsmedlemmer, at der nærmest er tale om en transportabel fællesgrav.
- Nominatorisk prestige: Et medlem af Slægten Valravn nominerede oprindeligt Skæbneurnen.
KRONOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kronologi blev Skæbneurnen skabt omkring år 482 FNFT (under Standhaftighedens Skjolde). Den opstod som en desperat løsning, fordi antallet af døde slægtsmedlemmer steg drastisk, samtidigt med at Valravneætten mistede territorium, de kunne begrave deres døde på. Så de begyndte at brænde de døde og tage asken med sig. Efterhånden opstod en skik med at putte asken fra de døde i en stor urne. Efter et par hundrede år havde det været nødvendigt at skifte til en noget større urne. Omkring år 481 FNFT, efter to års indsamling af aske og endeløse nederlag, begyndte slægtsmedlemmer på at tage aske fra urnen, blande det med Edsmaling og fylde halvdelen af deres ansigter med det, for derefter at drage i krig. Siden da har slægtens medlemmer båret deres Edsmærker på samme måde. I år 289 FNFT (under Accalias Århundrede) nominerede Slægten Valravn Skæbneurnen som Slægtsklenodie, hvilket derefter blev anerkendt af Fladlandets Aristologielektorat.
