Slægten Folkaætten

Slægten Folkaætten er en Storslægt, der er kendt for at være tålmodige og skarpsindige forhandlere, der stammer fra Fladlandets ældste slægt, samt er kendt for at være efterkommere af Ragnar den store, der samlede Fladlandet igen efter Den Mørke Tid.

KARTOLOGISK SKILDRING

Folkaættens hovedsæde er deres slægtsfæstning, borgen Bastion Kupola i Lenet Bakkedalen.

Slægten er siddende Lensejerslægt i Lenet Alzark.

ARISTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk Aristologi er Slægten Folkaætten betegnet som en Lensejerslægt og donator.

Heraldisk symbolik

Slægten Folkaætten har farverne grøn (primær) og hvid (sekundær). Deres symboler er en peryton (primær) og et egetræ samt egeblade (sekundær).

CELESTOLOGISK SKILDRING

Slægten Folkaættens medlemmer er Vandringsmandstro, da det er en forudsætning for at være medlem af slægten, men enkelte har også en sekundær favorisering.   

Indenfor Fladlandsk Celestologi er Slægten Folkaætten betegnet som en Veddslægt.

KONSULOGISK SKILDRING

Slægten Folkaætten er kendt for deres evne til at plante fredens frø og gennem kompromissøgende forslag genforene uvenner. Slægten Folkaætten drager generelt kulturel inspiration fra Fladlandsk kultur. Slægten Folkaætten har en skik med at give deres slægtsmedlemmer et mellemnavn ud fra, hvilken gren af slægten de er en del af, hvilket er en Vandringsmandstro tradition. Grenene skifter navn hver anden generation, og består af fornavnet på det slægtsmedlem, som grenen udspringer fra, plus ordet ‘gren’. For eksempel har det nuværende slægtsoverhoved mellemnavnet Rikkesgren efter sin bedstemor Rikke af Folkaætten, men siden der er gået to generationer fra grenen blev grundlagt, vil hendes børn og børnebørn have mellemnavnet Kajasgren.

Indenfor Fladlandsk konsulogi er Folkaætten et samnavn for Slægten Folkaætten.

Kendte slægtsmedlemmer

Slægten Folkaætten er blandt andet kendt for Ragnar af Folkaætten og det nuværende slægtsoverhoved Grev Kaja Rikkesgren af Folkaætten, samt Baron Kaspian Rikkesgren af Folkaætten.

Talemåder

Slægten Folkaættens husmantra er “Tålmodighed lever længst!”.

Slægten er også kendt for citatet “Tålmodigheden udlever os alle”.

Kendetegnende adfærd

Folkaætten er stolt og tæt knyttet til deres slægt og traditioner. De er nærmest uendeligt tålmodige og lever efter en stærk overbevisning om, at det altid er muligt at nå i mål med diplomati. Slægten Folkaætten er kendt for aldrig at forlade forhandlingsbordet, selv hvis alle andre er gået. Folkaætten holder sig ude af krig og fejder, medmindre de er sikre på, at deres deltagelse vil være med til at slutte den. Folkaætten er kendt for at have en nær tilknytning til borgerne i Fladlandet. De sætter en ære i at lytte til, hvad befolkningen oplever.

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi blev Slægten Folkaætten første gang nævnt under Dødshøsten (900-850 FNFT) med navnet Folkaætten, da de udsprang af bronzeklanerne. Det gør dem til den ældste af Fladlandets Storslægter. Under Ragnars Gyldne Togter (800-750 FNFT), udsprang Udgårdsætten af Folkaætten. I år 289 FNFT, i forbindelse med nyetableringen af Fladlandet, skiftede slægten navn til at hedde Slægten Folkaætten. Folkaætten blev derefter et samnavn.

Offgame Information

Senest opdateret: 28. august, 2022